tirsdag den 6. november 2012

Flot timeløn

Jeg har lige fået min båd på land. Det gik nemt og nogenlunde smertefrit. Det kunne også lige passe andet, for lommesmerterne slipper man ikke for. Det kan godt være, at Shipshapes folk kan deres kram. Til gengæld er priserne helt i top.
Prisen er garanteret i top
Jeg har tidligere undersøgt kranpriserne på en håndfuld  havne; Nogle steder er prisen så lav som kr200. Der har Rungsted Havn nu ikke været de seneste par år, men en stigning fra kr600,- (2007) til kr990,- på fem år, det er vel også ganske betragteligt. Monopol-lignende tilstande? Hvem kan dog være interesseret i det? Da ikke havnemesteren eller havnebestyrelsen, og da ihvertfald ikke sejlerne...

Trykspuler i XL
Så er der spuleprisen. Hold da op en timeløn. Det koster 375,- at blive spulet. Nu tog jeg så tid på spulemanden, som brugte knap 10 minutter på at spule bunden; Heraf gik de tre minutter på andre uvedkommende aktiviteter et andet sted på pladsen. Det er der jo ikke noget galt i, men der er altså brugt allerhøjst 7 minutter på at spule. Simpel regning giver så en timeløn på kr3214,- og 28 ører. Wauw, siger jeg bare. Det er en flot timeløn.

XL-byg kan faktisk levere den viste model til 649,- Den har hurtigt tjent sig hjem. Man står jo bare ved siden af og venter, så man kunne jo ligeså godt selv spule.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Anonyme indlæg, kommentarer skrevet under pseudonym, perfide kommentarer, personlige angreb og usagligheder slettes. Din IP adressen logges.