mandag den 27. marts 2017

Kommunal => Selvstændig

Det kan lade sig gøre, og det behøver ikke være en ulykke. En kommunal havn kan faktisk blive selvejende med succes.
Sønderborg Havn overtaget af brugerne
Det er Sønderborg havn, der er lavet om til et AMBA, og det ser ud til at gå rigtig godt - nu på fjerde år.

Læs flere detaljer om Sønderborg Havn på minbåd.dk

Hvordan var det nu lige, at Rungsted Havn A/S stiftet 1918 blev til en kommunal enhed?

Her er den korte opskrift på, hvordan man ved fem simple trin kan gøre et aktieselskab kommunalt uden at få penge op af lommen:
  1. Rungsted Havn A/S stiftes i 1918 med privat aktiekapital. Dette selskab bygger den gamle øhavn i 1923. Samme selskab bygger den nuværende havn i 1974.
  2. Omkring 1975 konverteres Rungsted Havn A/S til et såkaldt Garantiselskab, det vil sige en selvejende institution. Alle aktier opgives dermed.
  3. I 1977 udsteder havnemesteren og havnens formand aktier til Hørsholm Kommune i det nedlagte Rungsted Havn A/S. De to har ikke hjemmel til at udstede aktier, men havnens formand er viceborgmester, så det blæser de på. Kommunen betaler iøvrigt ikke for aktierne.
  4. I 2001 overtaler Borgmesteren Selskabsstyrelsen til at konvertere Rungsted Havn tilbage til et A/S og indsætte den fiktive aktier fra 1977 i aktiebogen.
  5. Derefter forhøjer kommunen aktiekapitalen, således at kommunen kan tvangsindløse de resterende aktiehavere, og så er vejen banet for, at kommunen kan likvidere Rungsted Havn A/S og kalde havnen for en kommunal havn.
Det er lige før, man får lyst til at sige "Vupti"!

2 kommentarer:

  1. Hvordan kontakter jeg dig Nicolai?

    SvarSlet
  2. Hej Carsten, det er nemt. Min mail står nederest på siden kaldet "om bloggen"; Mit telefonnummer er 3052 5578.

    SvarSlet

Anonyme indlæg, kommentarer skrevet under pseudonym, perfide kommentarer, personlige angreb og usagligheder slettes. Din IP adressen logges.