mandag den 19. november 2018

Årsmøde

Rungsted Havns bestyrelse inviterer til Årsmøde på Rungsted Havn den 29. november klokken 1900-2100 på Rungstedgaard.

Mød op, vær med og få indsigt i, hvad bestyrelsen har af planer for vores allesammens kommunale havn.

Årsmødet er een af de gode ting, der kom i stand ved kommunaliseringen af vores havn. Årsmødet er nemlig en ny ting, og det er den eneste gang, hvor Rungsted Havns bestyrelse faktisk står til ansvar overfor deres største aktiv - nemlig brugerne / kunder - dem som betaler op imod 80% af havnens drift.

Da ikke alle har modtaget invitationen, gengives den her:

Vel mødt...

mandag den 8. oktober 2018

Priser

Nu hvor Rungsted Havn er blevet en kommunal institution, giver det mening at vende priserne en gang mere. Hvad skal det egentlig koste at have bådplads?

Der er mange meninger om dette, og i visse kredse mener man åbenbart, at priserne skal være så høje som muligt. Der er sågar nogen, der har skrevet det i kommentarfeltet på dette indlæg. Noget tilsvarende er skrevet til dette indlæg.  Jeg har valgt ikke at offentliggøre kommentarerne, da begge var anonyme.
Sejlsport er ikke kun for millionærer

Men altså... Der står i havnens vedtægter, at den skal drives efter "Hvile i sig selv"-princippet, og det harmonerer ganske godt med en kommunal institution.

Der er næppe mange, som mener, at priserne på andre kommunale tilbud såsom foldbold, tennis, eller brug af skøjtehal og svømmehal skal være så høje som overhovedet muligt!

Når kommunen således vælger at anlægge sportsfaciliteter, så er det for at give borgerne mulighed for at gøre noget, som de ikke ville kunne gøre hjemme i haven. Stå på skøjter, svømme, sejle, spille bold.

Målet er altså ikke at flå borgerne med højt satte priser. Målet med kommunale sportsfaciliteter er ikke, at de kun skal være for de rigeste; Nej, målet er netop, at de skal være for alle, og derfor skal priserne være så lave som overhovedet muligt.

Det siger egentlig sig selv: Kommunale idrætsanlæg og sportsfaciliteter er åbne for alle og prissat, så alle kan være med.

Man må derfor forvente, at havnebestyrelsen rationaliserer og effektiviserer simpelthen med det formål, at gøre sejlsport mere tilgængeligt og økonomisk overkommeligt.

torsdag den 20. september 2018

Hvad skete der egentlig med Rungsted Havn

Dette er bare en lille note om, hvad Rungsted Havn egentlig er blevet til efter hjemtagelsen. Formålet er ikke, at puste til nogen diskussion om ejerskabet; Den sag er lukket og afsluttet.



Nu skal der ses fremad, og spørgsmålet er derfor: Hvad blev egentlig enden på hele det cirkus? Hvor er vi i dag, og hvordan ser fremtiden ud?

Kan hjemtagelsen ligefrem vise sig at være godt nyt?

Den tager vi lige een gang til: Tre år er gået, og vi må konstatere, at havnen ikke ser ud til at have taget skade. Endvidere ser det ud til at hjemtagelsen endda kan have positive effekter. Een af dem er det årlige møde med brugerne. En anden er - måske - en større indflydelse fra brugernes side. En tredje kunne være større gennemsigtighed i beslutningsprocessen i havnen.

Lad os se nærmere på et par facts fra havnens vedtægter:
  1. Rungsted Havn ejes 100% af Hørsholm Kommune.
  2. Rungsted Havn er en selvforvaltende kommunal enhed under Hørsholm Kommune.
  3. Kommunalbestyrelsen har det overordnede ansvar.
  4. Kommunalbestyrelsen har vetoret i alle beslutninger.
  5. Kommunalbestyrelsen har gennem delegation givet havnebestyrelsen kompetence til at forvalte havnen.
  6. Havnebestyrelsen træffer beslutninger ved afsteming. 
  7. Når halvdelen af bestyrelsen er til stede, kan der træffes beslutninger.
Det lyder faktisk altsammen fint, kommunalt og endda en lille smule demokratisk.

Delegeringen fra kommunalbestyrelsen fjerner desværre det demokratiske aspekt; Havnebestyrelsen kunne afspejle den politiske scene i Kommunalbestyrelsen, men det gør den ikke. Havnebestyrelsen kunne så i stedet afspejle brugere og betalere af havnen. Det gør den desværre heller ikke. Der er store grupperinger i havnebestyrelsen, som gør at organisationer med adresse udenfor kommunen kan mønstre 6 medlemmer ud af 9. Er rimeligt? Er det i Hørsholm kommunes, borgernes eller sejlernes interesse?

Vi fortsætter:
  1. Havnebestyrelsen skal drive havnen efter lovgivningen og indenfor rammerne af kommunalfuldmagten. 
  2. Havnebestyrelsen skal følge almindelige principper for offentlig sagsbehandling, herunder regler for inhabilitet, - og havnen skal administreres i overensstemmelse med lighedsprincippet.
  3. Havnens økonomi skal hvilke i sig selv, og den skal holdes adskilt fra Hørsholm Kommunes øvrige økonomi.
  4. Hørsholm kommune kan yde tilskud, såfremt extraordinære grunde taler for det.
Interessant!

Havnen er simpelthen blevet en del af den offentlige sektor.

Den offentlige sektor bygger på værdier som åbenhed, demokrati, retssikkerhed, integritet, uvildighed, habilitet og loyalitet. Det er godt nyt for havnens brugere.

Administration af havnen skal ske under iagttagelse af kommunalfuldmagten, forvaltningsloven og offentlighedsloven. Sager skal behandles efter almindelige principper for offentlig sagsbehandling, herunder inhabilitet og lighedsprincippet. Igen er det godt nyt for havnens brugere.

Lige nu er det faktisk svært at se, hvad der er skidt...

fredag den 18. maj 2018

Hangarprojektet

Tænk en gang! Der er folk, som skriver til mig og spørger, om jeg er holdt op med at blogge. Det er jeg ikke, men jeg har holdt en lille pause. Den afsluttede hjemtagelse betyder jo, at fokus for denne blog ændres. Kommunen ejer havnen. Punktum. Nu skal det handle om fremtiden - og om hvordan vi gør Rungsted Havn endnu bedre.

Der er mange, som savner en kommentar på hangarprojektet. Jeg synes nu mere det ligner en helhedsplan for Rungsted Havn, og set med lokalt sejlerperspektiv virker den nok en anelse enøjet. Planen gør jo jollepladsen mindre, udsigten dårligere, og så bruger den ret meget plads på elitesejlads for cirka 10 sejlere, som formentlig ikke er fra kommunen.

Til gengæld mangler der noget til de brede masser i planen. Folkeligheden er helt tabt. Situationen er, at een klub disponerer eksklusivt over 3500m2 på vores havn. Sejlerne - som betaler det meste af havnens drift - er forment adgang til området. De har ikke en gang adgang til et læskur.

Det forekommer mig derfor mere aktuelt at få retableret den lokale sejlklub, som man på skammelig vis lod gå konkurs i 1999. Det burde ikke være svært at forstå, at der skal være plads til en lokal sejlklub med lokal indsigt og udsigt. Det har der jo været fra 1928 til 1999, og det skal der selvfølgelig være igen.

Når det er sagt, så er det et rigtig spændende og visionært projekt. Spørgsmålet er bare, om det hører hjemme på Rungsted Havn. Det er en meget stor bygning - og ombygning af havnen, og det bliver overordentlig svært at konkurrere med det kæmpestore sejlcenter, de har bygget i Århus.
Hangarprojektet
Projektet har været i høring - kommunen har kendt til projektet i mere end et halvt år uden at orientere havnebestyrelsen, men alt dette har jo allerede stået i lokalsprøjten. Ingen grund til at kommentere det yderligere.

Næh, de interessante kommentarer kan man læse i referatet af havnens behandling af samme projekt. I havnebestyrelsen udtrykker syv ud af otte fremmødte forskellige bekymringer omkring projektet.

Læs mere på havnens hjemmeside: www.rungsted-havn.dk eller hop direkte til referatet med dette link: Referat.

Dette link giver ugebladets dækning.

Dette link giver Bådmagasinets dækning.


onsdag den 29. november 2017

Årsmøde

Glem ikke årsmødet for Rungsted Havn i dag klokken 1900 på Rungstedgaard. Årsmødet er indført efter kommunaliseringen af havnen, og det er helt nyt, at brugerne overhovedet kan møde bestyrelsen.

Dette arrangement er faktisk den eneste chance brugerne af Rungsted Havn har for at møde bestyrelsen og se dem i øjnene. Havnen styres nemlig af en bestyrelse, som arbejder i hemmelighed. Der udsendes ikke dækkende referater af bestyrelsens møder, og der afholdes ikke en generalforsamling for Hørsholms største og mest attraktive rekreative areal.

Dermed kan bestyrelsen skalte og valte med havnen - med store konsekvenser for brugerne af havnen - og helt uden konsekvenser for bestyrelsen og dens medlemmer.

Det er en meget mærkelig konstruktion.

Læs mere på havnens hjemmeside, klik her.

lørdag den 18. november 2017

Valg til havnebestyrelsen

HUSK!

Samtidig med kommunalvalget er der valg til bestyrelsen i Rungsted Havn. Pladshaverne kan vælge to af de ni pladser i havnebestyrelsen. Afstemningen starter mandag den 20. november, og den slutter den 29. november. Relevant information skal være på vej til pladshaverne per email eller brev.

Sæt kryds
Som sejler kunne man godt ønske sig en havnebestyrelse med mere sejlerhjerte og sejlerpespektiv end det, den siddende havnebestyrelse har udvist. Man kan spekulere i, om det skyldes at havnens bestyrelse domineres af interessegrupper, der netop ikke er sejlere, men det overlader jeg til læserne.

Lad os få nogen folk i havnebestyrelsen med pladshavernes perspektiv, så havnen fortsat vil være en havn for almindelige mennesker med almindelige indkomster og et aktivt sejlergen.

Det handler om følgende:

  1. Der skal være plads til sejlerne, deres både og deres biler. 
  2. Det skal være plads til de lokale sejlere, som p.t. hverken har klubhus eller læskur.
  3. Sejlernes penge skal bruges fornuftigt, så havnelejen ikke går amok. 

Havnelejen er som bekendt steget til 400% over de seneste 17 år. Det er ret voldsomt, og det ødelægger sejlsporten. Læs mere om det her.

På havnens hjemmeside er der en liste over kandidater, og her er et direkte link til Kandidatlisten.

Jeg tillader mig her at foreslå og ligefrem anbefale René van Laer, som jeg ved vil arbejde for ovenstående.

Læs mere på Rungsted Havns hjemmeside.

fredag den 17. november 2017

Kommunalvalg

Der er nogen politikere, som tør sige det lige ud... Een af dem er Jacob Nybo fra LA. Man behøver ikke en gang sympatisere med LA for at se, at Jacob har fat i noget helt rigtigt her:
Er der mon politik i Rungsted Havn?
Læs mere på Jacob Nybos facebookside. Klik her.

onsdag den 15. november 2017

Effekten af hvile i sig selv

Der tales i Rungsted Havns bestyrelse om en havneudvidelse, og der diskuteres ivrigt, om den er nødvendig. Hovedparten af bestyrelsen lader til at mene, at en havneudvidelse er - om ikke nødvendig, så ihvertfald en god ide. En meget stor del af sejlerne lader til at mene noget andet, nemlig at det er spild af penge.

Hvorfor al denne uenighed?

Tjah, der har ikke været behov for et nyt yderbassin de seneste fyrre år. Nu skal der så gennemtvinges en dårlig løsning, som sejlerne skal betale, men som de ikke har bedt om.

Det er da tankevækkende, - og dog? Det er jo altid nemt at bygge monumenter for andres penge.

Mange tror fejlagtigt, at kommunen bidrager med mønt til havnen. Intet kunne være mere forkert. Kommunen bidrager ikke med een eneste øre, for havnen drives - som altid - efter hvile i sig selv princippet.

Når politikerne bryster sig af havnens driftige miljø, så er det altså falsk tale og lånte fjer. Kommunen og politikerne har ikke en rød reje på spil i havnen. Sejlerne har finansieret og finansierer dette "kommunale aktiv".

Som det ses af dette dokument, skal pladslejen reguleres, så den afspejler de aktuelle udgifter:

Klik for større udgave


Diskussionen om en nyt - måske nødvendigt - yderbassin på Rungsted Havn handler dermed om pladslejen, for der er kun een kilde til finansiering af projektet: Pladslejen.

Pladslejen er stedet til 400% over femten år. Dermed kommer udgifterne til båd op i en pris sammenlignelig med et mindre sommerhus. Man skal huske, at en båd ikke stiger i værdi. En båd er nogenlunde den dårligste investering man kan gøre, for der er et garanteret årligt tab.

Man skal med andre ord være temmelig entusiastisk grænsende til talblind for at købe båd.

Derfor er udviklingen i pladslejen på Rungsted Havn en katastrofe for sejlsporten!

PS: Pladslejen i Rungsted er cirka tre gange højere end exempelvis Køge.

mandag den 25. september 2017

80% betales af sejlerne

Jeg har modtaget en overraskende mail, som stiller spørgsmålstegn ved, at sejlerne betaler op imod 80% af havnens drift. Den slags skal der da ikke herske tvivl om, så lad mig vise beregningen her:
Beregning. Klik for større udgave.

Det undrer ikke, at pladshaverne betaler mest, for Rungsted Havn er jo først og fremmest det, den er, nemlig en havn.

Det kan til gengæld undre, at de samme pladshavere kun har minimal indflydelse i havnens bestyrelse, en bestyrelse der beskæftiger sig med  tociffrede millionbeløb, som pladshaverne kommer til at betale.

Som det fremgår, er alle tal fundet på side 12 i havnens årsrapport fra 2016.

Tallet 77% var iøvrigt marginalt højere i 2008.

tirsdag den 19. september 2017

Tvungent medlemsskab ulovligt

Mange havne har åbenbart een eller anden slags tvungent medlemsskab af forskellige lokale foreninger; Det foregår efter devisen, hvis du vil have bådplads, skal du være medlem af denne eller hin forening.


Det virker måske på private havne, men i kommunale havne ser det ud til at være forbudt. Ihvertfald ifølge Professor i offentlig forvaltning og ret ved Aalborg Universitet, Claus Haagen Jensen.

Ritzau citerer Claus Haagen Jensen for, at artikel 11 i den Europæiske Menneskerettighedskonvention om negativ organisationsfrihed netop forhindrer den slags tvungent medlemsskab. Artiklen blev gjort til en del af Dansk lov i 1992.

Endvidere citeres Claus Haagen Jensen for, at menneskerettighedskonventionen har været gældende i Danmark siden 1950, hvorfor man i forhold til Danske Myndigheder herunder kommuner ikke kan tvinges til medlemsskab.

Mig bekendt er der ikke tvungne medlemsskaber i forbindelse med bådplads i Rungsted Havn, men artiklen er alligevel interessant, for det er en ændring, der er en direkte konsekvens af kommunaliseringen af vores havn.

Det er endda en god ændring, så nu er der tre gode ting ved kommunaliseringen:
  1. Der skal holdes et årsmøde, hvor bestyrelsen møder brugerne.
  2. Havnens brugere skal orienteres ved investeringer over 3mio.
  3. Der kan ikke være tvungent medlemsskab af foreninger på havnen.
Den tredje ændring får ikke umiddelbart nogen konsekvens, for der var ikke tvungne medlemsskaber før kommunaliseringen; Det kan der så heller ikke være fremover.

Læs mere på TV Øst - klik her!