Havnefacts

Der er mildest talt forvirring omkring havnesagen. Kommunen spreder på dygtig vis FUT, eller det som på udenlandsk kaldes FUD: Fear, Uncertainty and Doubt.

Her præciseres en håndfuld væsentlige facts.

1) Hvem ejer grunden?
Det oppumpede areal er oppumpet af Rungsted Havn A/S efter tilladelse fra Trafikministeriet dateret 12/8-1971. Tilladelse er givet under betingelse af, at arealet ikke kan overdrages, udvides eller ændres uden Ministeriets godkendelse.

Havnens areal ejes altså af Rungsted Havn A/S, men en smal stribe langs kysten og stranden ejes af kommunen. Den 22 november 1971 overdrog kommunalbestyrelsen brugsretten til denne smalle stribe til Rungsted Havn A/S - indtil 2025. Denne brugsret er senere forlænget med yderligere tyve år..

2) Hvad er tinglyst?
I 1974 tinglyses havnens areal ved fusk ind under kommunens matrikel langs havnen. Daværende formand for Rungsted Havn A/S var også konservativ viceborgmester i kommunen, da han forestod en tinglysning, der flyttede havnens areal ind under den smalle matrikel langs kysten. Det var man naturligvis ikke interesseret i at fortælle sejlerne, så det blev gjort sådan lidt diskret.

Een ting er, at tinglysningen er ugyldig, fordi kommunen ikke havde ejerskab af arealet i forvejen. En anden ting er at Landbrugsministeriet er blevet vildledt for at få godkendt sammenlægningen. Der er både en lokal dommer og en lokal landinspektør, der overfor Landbrugsministeriet har sagt god for en ulovlig transaktion. En tredje ting er, at formanden for Rungsted Havn A/S har haft for mange kasketter på, og det har ødelagt hans dømmekraft.

Den slags fusk, der her er beskevet, kaldes mandatsvig.

Tinglysningen ændrer ikke ejerskabet, for man kan ikke tinglyse sig til ejerskab af noget man ikke ejer.

3) Hvem ejer så Rungsted Havn A/S?
Havnen ejes af det selskab, der byggede havnen i 1923. Selskabet ejes af aktionærerne. Kommunen er ikke blandt disse, men fra gammel tid havde kommunen et såkaldt indflydelsesbrev. Det ligger tilbage til bygningen af den oprindelige havn, hvor sognerådet gav tilskud, og havnebestyrelsen gav den gang sognerådet - ikke aktier eller ejerandele - for det ønskede sognerådet ikke, - men de fik adgang til at stemme på generalforsamlingen. Iøvrigt gav sognet tilskuddet under tvang, da man vurderede, at det var godt mod den daværende arbejdsløshed i området.

Dette såkaldte indflydelsesbrev er ulovligt; Det er udstedt af formanden og et enkelt medlem af den daværende havnebestyrelse den 25. januar 1923, men disse har ikke mandat til at udstede hverken indflydelsesbreve eller aktier.

Den 22. februar 1977 stemplede man på indflydelsesbrevet "Nærværende aktiebrev konverteres herved til garantibevis i medfør af vedtægt af 6. maj 1976". Det er underskrevet af havnens daværende bestyrelsesformand, Vagn Schlütter, som også var viceborgmester i kommunen; Det er også underskrevet daværende havnemester, Ib Wessel-Tolvig. Ingen af disse havde ret til at udstede aktier, og kommunen opførte heller ikke havneaktier i sine regnskaber.

Ovennævnte fusk er vel også særdeles tæt på mandatsvig. En forvirret formand for en bestyrelse vælger at fuske ejerskab ud af det selskab, han er sat til at bestyre! Og han skriver under på det sammen med sin egen direktør?? Den er rivende gal.

I 2004 bruger kommunen ovennævnte ulovlige aktionærstatus til at udvide aktiekapitalen med henblik på at øge kontrollen med selskabet. Hallo! Er det politiet??

4) Hvem har betalt?
I al væsentlighed har sejlerne betalt gildet.

I starten af halvfjerserne kunne Borgmester Sven Jørgensen ikke drømme om at belaste sin befolkning på knap 8.000 borgere med en udgift til en så stor havn, som Rungsted havn er. Han sagde, at projektet er så dyrt, at det er nødvendigt at samle alle de borgere i vores område. Derfor blev sejlere i HELE Nordsjælland bedt om at deltage.

Først finansierede sejlerne den største del af budgettet. Dernæst betalte de af på de optagne lån via havnelejen, og således er situationen i dag den, at sejlerne har betalt for stort set hele havnen via indskud og pladsbetaling.

5) Hvem er havnen så for?
Ligesom golfbanen er bygget for golfspillere, så er havnen bygget for sejlere. Som det fremgår af punkt 4, så var sejlere fra hele regionen indbudt til at deltage i finansieringen af havnen. RKS, Rungsted Kyst Sejlklub, garanterede 100 pladser. KDY garanterede 110. Resten var klubløse. Når kommunen i 2010 ændrer vedtægterne derhen, at man skal bo i Hørsholm for at få bådplads, så er det endnu en svinestreg fra kommunen. Amtet stillede nemlig som krav for deres tilskud, at havnen skulle være for alle i regionen. Jeg kan kun gætte på, at denne ændring skal ses som et forsøg på at få havnen til at smage mere kommunalt. Det er forkert. Rungsted Havn var fra starten en havn for sejlere i Nordsjælland.

6) Hvad så nu?
Indenrigsministeriet har fastslået, at Hørsholm Kommune ikke må have den bestemmende indfl ydelse i Rungsted Havn A/S. Det er samtidig en kendsgerning, at al virksomhed kommunen driver eller deltager i, skal drives efter hvile i sig selv princippet.

Hvad er det så lige kommunen vil med den havn? Det ligner jo en risiko for vedligeholdelsesudgifter, og det ligner slet  ikke en stensikker indtægt. Kommunen er faktisk bedst tjent med at lade sejlerne betale for havnen, og så lade borgerne nyde anlægget, som reelt er et idrætsanlæg / fritidsanlæg, der er fuldstændigt drevet og betalt i privat regi. Helt i konservativ og liberal ånd.