mandag den 7. september 2015

Vejen til kommunal havn

Vi tager lige hele forløbet igen... 

Rungsted Havn: Fra privat havn i starten af tyverne til kommunal institution i tierne; Knap halvfems år senere.
  1. Den 20. maj 1918 stiftedes Rungsted Havn A/S. Selskabskapitalen blev anmeldt til kr165.000,- 
  2. Havnen blev bygget i 1923 for et beløb på kr560.000,- Sognet ydede et tilskud på kr200.000. Amtet gav kr20.000,- og staten gav kr246.000,- resten var private aktionærer. Amtet gav specifikt sognet påbud om at yde "tilskud" til Rungsted Havn grundet den store arbejdsløshed. Havneselskabet tilbød efterfølgende Sogn, Amt og Stat stemplede aktier for tilskuddet; Alle takkede nej. 
  3. Den 25 januar 1923 meddelte havneselskabet Sognerådet møderet og stemmeret på generalforsamlingen for indskuddet. Dokumentet med stemmeretten er underskrevet af havnens formand og et medlem af havnebestyrelsen, som ikke tilsammen havde ret til at udstede en sådan stemmeret.
  4. I 1930 forhøjedes selskabskapitalen med 153.500,- og den samlede registrede aktiekapital var derfor 318.500,- Kommunens påståede aktie var ikke registreret, som en del af denne aktiekapital, og havnen optrådte ikke i Sognets regnskaber.
  5. I 1971 gav Trafikministeriet pumpetilladelse til A/S Rungsted Havn - altså ejerrettigheder over det oppumpede areal, som ellers tilhører Kronen. Tilladelsen er givet på betingelse af, at arealet ikke kan overdrages, udvides eller ændres uden Ministeriets godkendelse. Et oppumpet areal tilhører nemlig kronen og dermed alle danskere.
  6. I 1972 inviteredes sejlere i hele landsdelen til at medfinansiere den nye Rungsted Havn. Det var nødvendigt, for den daværende Borgmester Jørgensen ville ikke finansiere havnen. Sejlere fra hele Nordsjælland finansierede derfor havnen med et indskud på kr10.000,- per plads. 
  7. Den samlede pris for havnen var jvf. revisionsprotokollat af 1975 kr21.250.000,- Amtet ydede tilskud på kr1.257.812,50 under forudsætning af at Kommunen også ydede et tilsvarende tilskud. Kommunens tilskud endte på kr1.617.812,50. Ialt blev havnen finansieret med 39% fra sejlerne, 33% fra bank og kreditorer, medens kommunen har finansieret 26%. Egenkapitalen udgjorde 2%
  8. Man bogførte - uden sejlernes viden - sejlernes indskud som lån.
  9. I 1975 får kommunen og de lokale landinspektører narret Landbrugsministeriet til at godkende, at havnens areal på 56825 m2, som altså ejes af A/S Rungsted Havn, lægges ind under nogle andre matrikelnumre, som tilhører Kommunen. Tinglysningen er sidenhen erkendt ulovlig - også af kommunen selv, men den er aldrig blevet rettet; Kommunen og kommunens advokat benytter igen og igen denne tinglysning, som argument for, at Kommunen ejer det areal, hvorpå havnen ligger.
  10. I 1976 ændres aktieselskabet til et garantiselskab for at bevare skattefrihed for selskabet.
  11. I 1977 konverteres kommunens stemmeret i Rungsted Havn A/S i et hug til aktie og derefter til garantibevis. Det skete ved at den daværende formand for havnen, som også var Viceborgmester, og Havnemesteren påstemplede en tekst på indflydelsesbrevet. Bemærk interessekonflikten for formanden for havnen. Det helt groteske er, at de to herrer udsteder en aktie i et selskab, der ikke længere findes, nemlig Rungsted Havn A/S. Derefter konverterer de den til et garatibevis. Formanden og havnemesteren havde ikke hjemmel til hverken at udstede aktier eller garantibeviser.
  12. I 1992 bliver kommunens bestemmende indflydelse i havneselskabet ulovligt - i henhold til lov nr. 384 af 20. maj 1992 om kommuners samarbejde med private aktieselskaber. Denne ulovlighed stadfæstes iøvrigt senere i Landsretten i sagen om Vedbæk havn. Hørshom Kommune blev orienteret herom direkte fra ministeriet.
  13. Selskabets egenkapital ultimo 2002 var bogført til 13.688.928 kr. Af dette beløb hidrørte 13.431.828 kr. fra opsparet havneleje betalt af bådejerne og andre brugere siden den nye havns færdiggørelse. Den resterende del af egenkapitalen 257.100 kr. er i regnskabet benævnt som garantikapital, og kun ejeren af 2 beviser á 100 kr. kendtes. Havnens aktiver var finansieret med 39% egenkapital, 31% af bådejernes indskud, 16% af kommunen og 14% af kreditorerne. Bådejerne stod reelt for ca. 69% af den samlede finansiering.
  14. I 2002 tager Hørsholms Borgmester, Uffe Thorndal, alene og uden havneselskabets vidende ind til et hemmeligt møde med Erhvers og Selskabsstyrelsen og overbeviser dem om, at Rungsted Havn skal være et A/S. Borgmesteren bliver hovedaktionær, idet han besnakker Selskabsstyrelsen til at indsætte den fiktive aktie fra 1977.
  15. Kort efter meddeler samme Borgmester Uffe Thorndahl sejlerne, at de kan købe havnen for 41mio kroner. Det sker på et møde i sejlklubbernes hus på havnen i juni 2002.
  16. I 2003 meddeler erhvervsankenævnet, at havnen igen skal registreres som A/S, hvilket sker, og i den forbindelse bliver garantibeviset - uden videre tryllet om til en aktie. Formanden for havnen er på daværende tidspunkt det konservative byrådsmedlem Anders Borgen, og igen er der en voldsom interessekonflikt i formanden for Rungsted Havn.
  17. Først i 2005 indføres kommunens aktie i aktiebogen med et nyt løbenummer. Man skrotter simpelthen aktiebogen og opfinder en ny. Derefter bruger kommunen så sin nye påståede aktiepost og sin ulovlige bestemmende indflydelse i havneselskabet til at hæve aktiekapitalen, så kommunen opnår majoritet.
  18. I løbet af nullerne kræver kommunen alle lån tilbagebetalt, hvilket de bliver. Selv tilskuddet til bygningen af den nye havn kræver kommunen tilbagebetalt, hvilket det bliver. Pengene er fundet i sejlernes lommer.
  19. Derefter bruges den ulovligt tilvejebragte aktiemajoritet og den ulovlige bestemmende indflydelse i havneselskabet til at tvangsindløse de resterende minoritetsaktionærer.
  20. Med den samme ulovligt tilvejebragte aktiemajoritet og den samme ulovlige bestemmende indflydelse likvideres havneselskabet, og havnen er hermed en kommunal enhed, hvor sejlerne har en absolut minimal indflydelse koblet med et maximalt økonomisk ansvar.
Resultater er, at kommunen har fået en havn, som kommunen ikke har betalt een eneste krone til ud over tilskuddet på kr200.000,- i tyverne.

1 kommentar:

  1. Rungsted Bådelaug er bekendt med hvor de ikke benyttede færdige, trykte ihændehaver aktier fra 1920 befinder sig.

    Sognerådets tilskud blev tilladt af amtet, grundet den høje arbejdsløshed.

    Jan Britze

    SvarSlet

Anonyme indlæg, kommentarer skrevet under pseudonym, perfide kommentarer, personlige angreb og usagligheder slettes. Din IP adressen logges.