torsdag den 3. marts 2011

Nye stativer

Vedholdende rygter vil vide, at de nye stativer braser sammen. Jeg havde inden denne vinter hørt mindst 5 historier om, at de nye stativer ikke holder. Ikke desto mindre havde jeg egentlig tænkt mig at prøve dem.

Jeg bryder mig ikke om den let tvungne måde, hvorpå stativerne bliver indført på. Man skal, man må og havnen vil beregne sig... sig mig en gang, hvem betaler egentlig lønnen for dem, der er ansat på havnekontoret? Havnens tone i diverse skriftlige henvendelser er i det hele taget uvenlig overfor sejlerne.

Tilbage til stativerne. Jeg kan godt se, at det er smart, at havnens personal kan flytte bådene på en nem måde. Heldigvis var de nye stativer udsolgt, da jeg skulle have skibet på land. For ikke så længe siden modtog jeg nemlig dette billede:
Rungsted Havns nye stativer.

Av for katten... Jeg håber, der kommer een eller anden redegørelse for, hvad der skete; Ellers bliver det ihvertfald ikke nemmere at sælge ideen om de nye stativer.

UPDATE:
Jeg har talt med havnen, som fortæller, at presseningen var fastgjort til stativet på en uhensigtsmæssig måde, således at båden kunne løfte og løsne den øverste del af stativet. Selve den plade, der støtter båden, den sidder på en skrå arm, og denne arm er angiveligt drejet, idet et kraftigt pust har rykket i båden. Dette burde altså ikke kunne ske, hvis presseningen er fastgjort på bedre vis.

Når alt dette er sagt, så skal der ikke herske tvivl om, at jeg synes ideen med de flytbare stativer er fantastisk. Intet mindre.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Anonyme indlæg, kommentarer skrevet under pseudonym, perfide kommentarer, personlige angreb og usagligheder slettes. Din IP adressen logges.