onsdag den 17. juni 2015

Stakkels KDY

Vi bringer her et læserbrev af Ole Hasselbalch, som ugebladet havde på deres hjemmeside den 1. juli.

DEBAT: Stakkels KDY

Af Ole Hasselbalch, Skolebakken 5, Humlebæk:

I Ugebladet 1. juni fortæller administrerende direktør i KDY Christian Lerche, at KDY iht. en gammel aftale med kommunen er forpligtet til at drive offentlig restaurant i det grundlejefri ”Nokken” i Rungsted Havn. Lejefriheden for Nokken er en modydelse for et tilskud fra kommunen, der blev givet KDY i begyndelsen af 1970-erne.

Man forstår udmærket direktørens holdning til opfyldelsen af den tunge byrde, der på den måde er pålagt KDY. Omfanget af den i kroner og ører er det ganske vist umuligt at få oplyst. Men den antages at ligge mellem to og tre millioner kroner i forpagtningsafgifter fra restauratøren (nu MASH), som glider ned i KDY's kasse.

Man forstår også borgmester Slotveds manglende lyst til at fritage KDY for byrden, men tværtimod forlænge den til 2045, nu hvor KDY har været så flink ikke at deltage i sejlernes retssag mod kommunen.

Borgmesteren kan sikkert også let se det tyngede behov for restaurationsdrift i KDY's havnelejefri lokaler, eftersom der i øjeblikket kun er et par hundrede meters uafbrudte restaurationsfacader ud til havnens sydpromenade, hvilket naturligvis er for lidt.
Man forstår ligeledes behovet for at få disse millioner, der altså unddrages havnens kasse og derved overvæltes på havnens sejlere og øvrige erhvervsdrivende, bragt til KDY's hovedkvarter i Hellerup, hvor der er hårdt brug for pengene.

Hvor åndssvage tror Lerche egentlig, at rungstedsejlerne er?

Her er originalartiklen.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Anonyme indlæg, kommentarer skrevet under pseudonym, perfide kommentarer, personlige angreb og usagligheder slettes. Din IP adressen logges.