fredag den 1. marts 2013

Modkrav


Der kom lige et brev fra Rungsted Bådelaug, og det ser fortsat ikke ud til at kommunen forstår problematikken. Nu har kommunen jo også brugt en hel del af borgernes tid og penge på at tilrane sig havnen, så måske er det ikke nok at gøre indsigelser til myndighederne...
Handler det kun om penge?
Skal man benytte samme logik som kommunen, så ser det således ud:

Alle pladshaverne har haft fornøjelsen at sætte cirka 12.000kr. i havnen i rentefri indskudskapital. Dette er naturligvis gjort i sikker forvisning om, at havnen, kommunen eller andre aktører ikke ville eller kunne score gevinsten, nemlig de renter som bådejerne ikke har fået.

Nu vil kommunen pludselig sælge havnen, og derved påføres bådpladshaverne jo et tab. Det er ikke så godt. Lad os se på matematikken. Efter snart 40 år med en - skal vi sætten den lavt - rente på gennemsnitlig 5% løber det vel op i omkring 85.000kr per plads. Dem er der 800 af svarende til et beløb meget tæt på 68mio.

Det beløb skal kommunen naturligvis udrede, hvis havnen hjemtages. Der er jo ingen bådpladshaver, der har indskudt rentefri kapital til havnen i forventningen om, at kommunen en dag ville konfiskere indskudskapitalen ved en såkaldt hjemtagning!

Hvordan Hørsholm Kommune har tænkt sig at fordele denne kapital til et utal af tidligere og nuværende lejere, kan kun kommunen selv svare på. Det bliver spændende.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Anonyme indlæg, kommentarer skrevet under pseudonym, perfide kommentarer, personlige angreb og usagligheder slettes. Din IP adressen logges.