Havnesagen

Hvad drejer det hele sig om?

Skåret helt ind til benet, drejer det sig om at kommunen ønsker at ændre Rungsted Havn derhen, at der kan trækkes penge ud af havnen for at putte dem ind i kommunen.

Helt konkret oplevede jeg den 16. juni 2002 en borgmester tale til hundredevis af sejlere i klubhuset om, at der skulle trækkes omkring 40 millioner ud af havnen, således at der kunne skabes bedre faciliteter for ishockey-holdet.

Det var godt nok en spøjs melding. Sejlerne skulle betale en ny skøjtehal? Ingen andre sportsgrene i kommunen skulle bidrage til dette: En særskat kun til de omkring 850 bådejere på 40 millioner?

Først ville Borgmesteren lade sejlerne købe havnen. Det var ikke populært. Sejlerne har jo allerede betalt for den nye havne een gang; Dels ved finansieringen i 1974, og dels over driften lige siden.

Borgmesteren blev decideret truende, da det gik op for ham, at sejlerne fandt hans ide forkert. Det endte med, at Borgmesteren truede med at sælge hele havnen til tredjemand; Kort sagt ville han blæse sejlerne et stykke og have deres penge. Det giver sikkert stemmer andre steder i kommunen at tryne en minoritet på denne måde, men den aften var borgmesteren ihvertfald ikke populær på havnen.

Det er havnesagen i en nøddeskal. Det hele tager afsæt i en Borgmesters misforståede nationalisering af borgernes aktiver; En brandbeskatning af en lillle gruppe mennesker, sejlerne, - for at bygge en ny skøjtehal.

Lad os vende den om et øjeblik: Forestil dig en konservativ borgmester, som vil sælge skøjtehallen til skøjteløberne for at finansiere en ny havn! Nej, vel?

Målet helliger midlet?


Man kan vel dårligt diskutere det urimelige i en sådan extra beskatning af sejlerne; Kan man tillade sig at lægge særskat på en lille gruppe mennesker, der tilfældigvis nyder sejlsport? Det er næppe heller borgerlig eller liberal politik sådan at nationalisere borgernes aktiver. Det ligner mere Stalins måde at drive stat på. Derudover er det ikke lovligt for kommuner at spekulere i aktier eller drive forretning. Bare tanken om en borgmester, der spiller lotteri for borgernes penge, - det er jo en gyser.

Det lader dog ikke til at bekymre politikerne. Ånden er ude af flasken. Politikere og borgere har lugtet blod og penge, og der er sat meget politisk prestige på spil.

Det står fuldstændig klart, at kommunen ønsker at omdanne havnen til en kommunalt ejet og drevet pengemaskine. Kommunen og skiftende borgmestre har klart demonstreret, at de er villige til at gøre hvad som helst for at nå det mål. Skiftende borgmestre truer befolkningsgrupper med særskat og expropriering, udleverer ikke sagsakter, lader centrale dokumenter forsvinde, ser igennem fingre med falske og ulovlige tinglysninger, lader hånt om udstedelse af ulovlige aktiebreve - og taler direkte imod bedre vidende.

Een ting er formålet med denne expropriering. Penge i kassen. En anden ting er måden den foregår på. Er det overhovedet muligt. Er det lovligt? Kan man bare stemme om ejerskabet af noget, som man ikke ejer? Det er simpelthen ikke i orden at tage sejlerne som gidsler, bare fordi de er en lille gruppe. Det ligner jo holocaust. 

Der spilles ikke med åbne kort. Der fuskes, lyves, forglemmes og trækkes i langdrag. Sejlernes egne penge bruges gennem havnen på dyre og ukorrekte advokat rapporter, som bestilles til at tale sejlerne midt imod. Det er fuldstændig absurd, og det smager i den grad af mandatsvig i havnebestyrelsen. Alene det at sagen har taget så lang tid tyder jo på, at der er lusk med i spillet. Ellers ville det jo være en formsag.

Kommunen har på dygtig vis skabt tvivl om ejerskabet af Rungsted Havn; Der er oppisket en stemning i kommunen i retning af, at de fleste borgere - som ikke er sejlere - uden videre mener at have medejerskab af havnen. Må jeg opfordre til, at man sætter sig ind i sagen inden man bjæffer op i lokalsprøjten!

Debatten er dybt forvrænget og mudret til af en række højtråbende individer, hvoraf de færreste tilsyneladende har magtet at sætte sig ind i sagen. Det er det rene medieshow; Spin og løgn for åbent tæppe, men sålænge man siger det, som de fleste vil høre, så går det. Demokratiet spiller fallit med det konservative folkeparti som frontløber. 

Det er ikke noget kønt syn.