Kommunalvalg

Der er nogen politikere, som tør sige det lige ud... Een af dem er Jacob Nybo fra LA. Man behøver ikke en gang sympatisere med LA for at se, at Jacob har fat i noget helt rigtigt her:

Er der mon politik i Rungsted Havn?

Læs mere på Jacob Nybos facebookside. Klik her.

Effekten af hvile i sig selv

Der tales i Rungsted Havns bestyrelse om en havneudvidelse, og der diskuteres ivrigt, om den er nødvendig. Hovedparten af bestyrelsen lader til at mene, at en havneudvidelse er - om ikke nødvendig, så ihvertfald en god ide. En meget stor del af sejlerne lader til at mene noget andet, nemlig at det er spild af penge.

Hvorfor al denne uenighed?

Tjah, der har ikke været behov for et nyt yderbassin de seneste fyrre år. Nu skal der så gennemtvinges en dårlig løsning, som sejlerne skal betale, men som de ikke har bedt om.

Det er da tankevækkende, - og dog? Det er jo altid nemt at bygge monumenter for andres penge.

Mange tror fejlagtigt, at kommunen bidrager med mønt til havnen. Intet kunne være mere forkert. Kommunen bidrager ikke med een eneste øre, for havnen drives - som altid - efter hvile i sig selv princippet.

Når politikerne bryster sig af havnens driftige miljø, så er det altså falsk tale og lånte fjer. Kommunen og politikerne har ikke en rød reje på spil i havnen. Sejlerne har finansieret og finansierer dette "kommunale aktiv".

Som det ses af dette dokument, skal pladslejen reguleres, så den afspejler de aktuelle udgifter:

Klik for større udgave

Diskussionen om en nyt - måske nødvendigt - yderbassin på Rungsted Havn handler dermed om pladslejen, for der er kun een kilde til finansiering af projektet: Pladslejen.

Pladslejen er stedet til 400% over femten år. Dermed kommer udgifterne til båd op i en pris sammenlignelig med et mindre sommerhus. Man skal huske, at en båd ikke stiger i værdi. En båd er nogenlunde den dårligste investering man kan gøre, for der er et garanteret årligt tab.

Man skal med andre ord være temmelig entusiastisk grænsende til talblind for at købe båd.

Derfor er udviklingen i pladslejen på Rungsted Havn en katastrofe for sejlsporten!

PS: Pladslejen i Rungsted er cirka tre gange højere end exempelvis Køge.

Tvungent medlemsskab ulovligt

Mange havne har åbenbart een eller anden slags tvungent medlemsskab af forskellige lokale foreninger; Det foregår efter devisen, hvis du vil have bådplads, skal du være medlem af denne eller hin forening.

Det virker måske på private havne, men i kommunale havne ser det ud til at være forbudt. Ihvertfald ifølge Professor i offentlig forvaltning og ret ved Aalborg Universitet, Claus Haagen Jensen.

Ritzau citerer Claus Haagen Jensen for, at artikel 11 i den Europæiske Menneskerettighedskonvention om negativ organisationsfrihed netop forhindrer den slags tvungent medlemsskab. Artiklen blev gjort til en del af Dansk lov i 1992.

Endvidere citeres Claus Haagen Jensen for, at menneskerettighedskonventionen har været gældende i Danmark siden 1950, hvorfor man i forhold til Danske Myndigheder herunder kommuner ikke kan tvinges til medlemsskab.

Mig bekendt er der ikke tvungne medlemsskaber i forbindelse med bådplads i Rungsted Havn, men artiklen er alligevel interessant, for det er en ændring, der er en direkte konsekvens af kommunaliseringen af vores havn.

Det er endda en god ændring, så nu er der tre gode ting ved kommunaliseringen:

1. Der skal holdes et årsmøde, hvor bestyrelsen møder brugerne.
2. Havnens brugere skal orienteres ved investeringer over 3mio.
3. Der kan ikke være tvungent medlemsskab af foreninger på havnen.

Den tredje ændring får ikke umiddelbart nogen konsekvens, for der var ikke tvungne medlemsskaber før kommunaliseringen; Det kan der så heller ikke være fremover.

Læs mere på TV Øst - klik her!

Pladslejen amok på Rungsted Havn

Så fik jeg opdateret skemaet med pladslejens udvikling på Rungsted Havn, og det er nedslående læsning.

I 2000 var kvadratmeterprisen kr59/år. Femten år senere er den steget til kr243/år. Så vidt jeg kan se, er der tale om en stigning til over 400% på femten år.

Rungsted Havns pladsleje ødelægger dansk sejlsport

Det er ret usædvanligt, og hvis jeg skal pege på een effekt heraf, så er det, at det har en ødelæggende effekt på dansk sejlsport. Dansk sejlsport mangler nye kræfter, unge mennesker og mere aktivitet, men når priserne stiger på denne måde, så vrider man samfundet skævt og gør sejlsport til en sport for de få og de velbjergede.

Det var næppe meningen med Rungsted Havn, da den blev projekteret og bygget i halvfjerserne.

Priserne er simpelthen gået amok. Jeg kan jeg ikke komme i tanke om noget som helst, der er steget med samme fart. Hverken benzinpriser eller huspriser kan følge med, og da slet ikke danskernes lønninger.

Andre steder i Kongeriget kan man have en H-båd liggende for kr1600/årligt. Læs evt dette indlæg. Rungsted havn beregner sig omtrent det femdobbelte. Hvad mon pengene bruges til?

Se iøvrigt den fulde udvikling af pladslejen siden 2001 under fanebladet pladsleje i menuen herover.

Alle pladser besat

Godt nyt! Alle pladser er udlejet. Lige akkurat.

Der var ellers 60-100 ledige pladser i Rungsted Havn i foråret, og havnen var  økonomisk udfordret. Faktisk var havnen så økonomisk udfordret, at man modsat politiske direktiver måtte invitere udenbys sejlere til havnen.

Det skal vi være godt tilfredse med. Diversitet er som hovedregel godt. Desuden blev Rungsted Havn jo bygget med tilskud fra Amtet med een betingelse: Rungsted Havn skulle være for hele Nordsjælland.

De lokale politikere med Borgmester Morten Slotved i spidsen har af velhavende borgere ladet sig presse til at ændre reglerne for venteliste, så Hørsholm borgere har første prioritet. Det holder ikke længere.


De mange tomme pladser hænger blandt andet sammen med en ret høj gennemsnitsalder i Rungsted Havn. Mange af bådene ejes af sejlere, som var unge i halvfjerserne, og de begynder at gå på land.
  
De tomme pladser hænger også sammen med den voldsomme stigning i havnelejen. Den er steget med 30% alene i 2015. Den vil stige igen, for lige så snart ydermolerne er repareret, så skal flydebroerne udskiftes.

Selvom det nu er kommunens havn, og selvom kommunen konsekvent omtaler havnen som Nordsjællands største og mest attraktive rekreative areal, så er det fortsat en meget smal gruppe, der betaler stort set hele driften: Sejlerne. Til gengæld har de ikke reel indflydelse på havnens drift.

Udviklingen i antal bådejere i Hørsholm

Folk er trætte af kommunens voldsomme overgreb, og de flygter simpelthen fra Rungsted - blandt andet til havne så forskellige som Gilleleje og Herslev Strand.

Det er så skidt nyt: Der er ingen venteliste, og der må forventes flere ledige pladser; Især da de omkringliggende havne har udvidet deres antal af pladser kraftigt.

Rungsted Havn orienterer elektronisk

Fra havnekontoret er indløbet en mail om, at forårsbrochuren er klar. Brochuren udsendes ikke længere per brev. I stedet kan sejlerne selv hente brochuren på havnens hjemmeside. Klik havnekontor. Klik forår-efterår. Forsiden ser således ud:

Forårets brochure

Mange ville nok foretrække at modtage papirspost med disse praktisk informationer, men det er sparetider, og så er selvbetjening måske vejen frem.

I modsætning til hvad ugebladet skriver, så er havnen nemlig økonomisk udfordret.

Havnelejen er for nylig sat op med 30% for at imødegå udgifter til renovering af ydermolerne. Om få år skal flydebroerne udskiftes, og der vil havnelejen formentlig stige kraftigt igen.

Samtidigt er der mangel på både! Der er masser af ledige pladser i Rungsted Havn. Havnen mangler derved op til 10% af indtægterne fra pladsleje plus likviditeten fra det rentefrie indskud, som sejlerne siden en gang i halvfjerdserne har støttet havnen med - mod at pladslejen holdes på et lavt niveau.

Realiteterne er imidlertid, at havnelejen er steget til langt over det dobbelte over en tiårig periode. Den stigningstakt er ganske enkelt ikke holdbar i længden, - og da slet ikke når sejlsporten aktuelt mangler nye sejlere.