Arkivet: Rungsted Havn Indvies

Det er i sandhed forstemmende med al den uenighed, der er omkring vores dejlige Rungsted Havn. Sådan var det ikke, da havnen blev indviet. Der var fest og glade dage. Her er et billede derfra:

Hørsholm Avis tirsdag den 27. august 1974

Dengang var alle trygge ved, at havnen ejedes af selskabet Rungsted Havn A/S. Hørsholms  daværende tidligere Borgmester, Vice Amtsborgmester Sven Jørgensen, sagde det selv i talen: Rungsted Havn er ikke opført af kommunen men af selskabet Rungsted Havn A/S, stiftet i 1918 og bl.a. baseret på aktier tegnet blandt borgerne. Se selv:

Hørsholm Avis tirsdag den 27. august 1974

Havnen var altså bygget på folkeaktier. Det var folkets havn, - ikke kommunens. Den højre kolonne fortsætter med yderligere interessante kommentarer fra Sven Jørgensen, nemlig en bemærkning om finansieringen, som Landmandsbanken åbenbart hjalp med. Det skal have hjulpet almindelige borgere til at få råd til bådplads. Rungsted Havn er ikke en overklassehavn. Vi lader billedet stå et øjeblik!

Hørsholm Avis tirsdag den 27. august 1974

Hvordan det hænger sammen med kommunens ønske om at gøre Rungsted Havn til en havn KUN for Hørsholms borgere, må stå hen i det uvisse. Uvist er det derimod ikke, at havnen blev bygget af Rungsted Havn A/S, stiftet i 1918, baseret på aktier blandt borgerne. Kanske det er derfor, sejlerne  finder det mærkeligt, at kommunen kommunaliserer havnen.

Kommunens repræsentanter har gentagne gange udtalt til pressen, at de ikke forstår sejlerne. Måske ovenstående kan skabe en vis grad af forståelse parterne imellem. Når kommunaliseringen træder i kraft, og den nye bestyrelsen skal til at virke, så er der jo i den grad brug for forståelse og samarbejde.

Hvad foregår her II ?

Vi tager lige havnens tilblivelse igen...

1. I 1923 bygges havnen endelig. Sognet har siden 1880-erne talt sig uden om at finansiere en havn til fiskerne i Rungsted.
2. Sognet giver under 40% i lån og tilskud. Resten finansieres af tilskud fra stat, amt og private investorer. Sognets tilskud gives iøvrigt under pres fra amtet for at afhjælpe arbejdsløsheden i området.
3. Den 25. januar 1923 udsteder formanden for havneselskabet et såkaldt indflydelsesbrev til kommunen. Indflydelsesbrevet giver kommunen stemmeret på generalforsamlingen men ikke ejerskab. Formanden har ikke hjemmel til at udstede den slags papirer. 
4. I starten af halvfjerserne er situationen den samme. Kommunen vil ikke finansiere en ny havn. Daværende Borgmester Sven Jørgensen vil ikke bruge borgernes penge på en havn. Han foreslår derfor at sejlere fra hele nordsjælland inviteres til at deltage i havnen.
5. I 1974 bygger det samme selskab så den nye havn. Igen med tilskud og lån fra kommunen. Sejlerne og private investorer står for mere end 65% af finansieringen.
6. Den 22. februar 1977 stempler man på indflydelsesbrevet fra 1923 følgende: "Nærværende aktiebrev konverteres herved til garantibevis i medfør af vedtægt af 6. maj 1976". Det er underskrevet af havnens daværende bestyrelsesformand, Vagn Schlütter, som også var viceborgmester i kommunen! Han har naturligvis ikke hjemmel til at udstede aktier.
7. I 2004 bruger kommunen ovennævnte ulovlige aktionærstatus til at udvide aktiekapitalen med henblik på at øge kontrollen med selskabet. 
8. I 2014 tvangsindløser kommunen mindretalsaktionærerne med henblik på at likvidere selskabet og flytte aktiver og passiver over i kommunen.
9. Når likvidationen gennemføres flyttes alle værdier, som er tilvejebragt og finansieret for sejlernes rentefrie lån, lige i kommunekassen.

Det er da en fantastisk historie... Og så er den ovenikøbet sand!

Utroligt nok, besluttede Kommunen i 2009 at lande sagen med en fondsløsning. I 2013 fandt man på at lave en A/S løsning, og i 2014 ser vi så en såkaldt hjemtagelse. Det er vel tydeligt, at man ikke kan stole på politikere endsige lave aftaler med dem.

Læs mere i "Hallo! Hvad foregår her I".

Nye skilte sat op på Rungsted Havn

Havnens fremtid

Kommunen har slået havnesagen tilbage til start med den vedtagne hjemtagelse. Planen er, at der på et møde i økonomiudvalget den 18. september forventes fremlagt en plan for den fremtidige drift af Rungsted Havn. Det skriver Frederiksborg Amtsavis i dag.

Angiveligt skal planen blive til - blandt andet - gennem dialog med interessenterne, og det lyder jo meget godt. Det kommer selvfølgelig an på, hvem der anses for at være interessenter; Der er jo tale om en politisk løsning, så det kommer nok lidt an på, hvor der er stemmer at hente.

Frederiksborg Amtsavis skriver desuden, at kommunen har ejet størstedelen af aktierne i Rungsted Havn indtil hjemtagelsen. Det er ikke korrekt. Kommunen har tiltusket sig aktiemajoriteten ved at konvertere ugyldige indflydelsesbreve til aktier og ved at misbruge ulovlig bestemmende indflydelse til at ændre aktiekapitalen. Det er bare sket før Borgmesteren kom til, så det ved han ikke noget om.

Historien kan man læse meget mere om på Rungsted Bådelaugs hjemmeside, hvor man også under aktuelt kan læse Bådelaugets reaktion på hjemtagelsen.

Kommunen forventer at være klar med en færdig kommunal institution for Rungsted Havn i foråret 2015. Læs mere på Frederiksborg Amtsavis.

Klubhuset sælges

Så skete det endelig. Virkeligheden indhentede ulykkeshuset på Rungsted Havn. Det skal simpelthen sælges.

Det startede ellers så godt. To fremgangsrige sejlklubber, nemlig RKS og KDY fik huset bygget, og det var stort og flot. Bevares, der var og er fortsat visse særheder ved huset, men det var småting: Der var stort set ingen omklædningsmuligheder. Klubben lå på første sal. Panoramavinduerne vendte ind imod land. Stort set alle terrasser vendte ind imod land. Køkkenet til klubrestauranten var underdimensioneret. De bedste rum ud mod vandet var reserveret til kontorformål og toiletter...

Ulykkeshuset på Rungsted Havn

Det skulle vise sig at være alt for stort og flot. Medlemstilgangen blev ikke som spået, og dermed hang økonomien ikke sammen. Man kan spekulere i, om ulykken i virkeligheden var, at de to klubber åd  hinandens medlemstilgang. Under alle omstændigheder, blev den anspændte økonomi begyndelsen til enden på mangt og meget.

Den næste ulykke var, at økonomien ikke tillod oprettelsen af et Matchrace center i Rungsted. Derfor er det Skovshoved, der har det meget aktive, dygtigt drevne og højt profilerede Matchrace Center. Dernæst fulgte uykken, at klubhuset simpelthen tog livet af den lokale Rungsted Kyst Sejlklub. Omkring årtusindskiftet var Rungsted Kyst Sejlklub på konkursens rand. KDY overtog hele molevitten for en meget lav pris, og siden da er prisen på en øl i klubben steget til københavnske restaurationspriser. Lokalerne er til gengæld enten aflåst eller udlejet, når sejlerne har fri. Effekten er ikke udeblevet: Klublivet er forsvundet.

Udsigten fejler ellers ikke noget

Nu sender ulykkeshuset så en sidste hilsen til sejlerne, idet ejeren vælger at sælge klubhuset; Man kan selvfølgelig sige, at det er det eneste rigtige at skille sig af med noget, der i den grad ikke virker efter hensigten; Man kunne måske også mene, at ejeren har fokus på andre ting end lige netop klubhuset i Rungsted. Man kunne måske endda mene, at salget af dette klubhus skal finansiere andre ting.

Hos EDC kan man se, at 127m2 på Rungsted Havn udbydes aktuelt for 3mio; Hvis man ganger op, så er klubhusets 1377m2 cirka 32mio værd. Hos Nybolig kan man se, at 577m2 udbydes til 21,6mio. Ganger man det op, så er klubhuset over 50mio værd. Set i det lys, har KDY gjort en fremragende forretning ved at overtage huset fra RKS.

Salget af klubhuset vil være en katastrofe for havnen og sejlerne; Havnebestyrelsen og kommunen har valgt at tillade ikke havnerelateret virksomhed i en række bygninger på havnen; Det har flyttet priserne op i et leje, hvor almindelige mennesker og sejlklubber slet ikke kan være med. Effekten er den samme som i Taarbæk: Den oprindelige befolkning har ikke længere råd til at bo i deres egen by. På Rungsted Havn er effekten den, at sejlerne fortrænges til fordel for virksomheder, der har råd til huslejen. Både fortrænges til fordel for p-pladser til de erhvervsdrivene. Erhvervslivets indflydelse på havnens drift stiger.

Alligevel er det nok det rigtige for ejeren at sælge. Det handler om penge: 50mio. For de lokale sejlere er det derimod - som nævnt - en katastrofe. Til den pris kan man dårligt forestille sig en køber, der er interesseret i sejlernes ve og vel. Tværtom; Køber skal naturligvis have sin investering hjem. Det betyder, at der skal kunder i butikken. Jeg ved, at der i snævre kredse tales om hoteldrift på grunden, men uanset hvad det ender med, må man  forvente øget fokus på erhverv på Rungsted Havn, - og desværre - dermed endnu mindre fokus på det havnen er bygget til: Sejlsport.

Velkommen til Hotel, Konference & Ervervscenter Rungsted Havn.

Bevar sejlads og sejlsport som den primære aktivitet på Rungsted havn! Støt Rungsted Bådelaug!

Sejlklubbens version

Den daværende formand for Rungsted Kyst Sejlklub, Louis Schnakenburg (RIP) fortæller:

---

Jeg blev, sidst i tresserne som formand for Rungsted Kyst Sejlklub og medlem af havnebestyrelsen, af daværende borgmester Sven Jørgensen, spurgt om sejlerne ville støtte et projekt for bygning af en ny og større havn.

Den gamle havn og tilkørslen var i så dårlig stand, at en renovering ville blive alt for dyr. På trods af at dette ville medføre en forhøjelse af pladslejen fra ca. 500 kroner pr år til ca. 2000 kr., og at sejlerne skulle låne havnen hver 10.000 kroner, som skulle tilbagebetales over en længere årrække, gik de med til det. Hvis de havde sagt nej var der ikke blevet bygget en ny havn.

Den ny havn kostede ca. 22 millioner kroner og blev financieret af et tilskud fra Hørsholm Kommune på 1 million kroner. Et tilskud fra Frederiksbog Amt på 1 million. To lån fra Hørsholm Kommune på hvert ca. 5 mio. kr. og resten var sejlernes indskud. Efter nogle år viste det sig, at budgettet desværre ikke holdt, og et medlem af sejlklubben, luftkaptajn Karsten Mortensen, med lidt juridisk hjælp af en anden sejler, advokat Eskil Trolle, opfandt en ny finansieringsordning.

I stedet for at hver sejler skulle låne havnen 10.000 kr. skulle de deponere 350 kr. for hver kvadratmeter havneplads de havde. Disse penge skulle ikke afdrages, men tilbagebetales ved opgivelse af pladsen. Den ny sejler som overtog pladsen skulle så indbetale det tilsvarende beløb. Til gengæld for sejlernes meget større indskud skulle Hørsholm Kommune så eftergive havnen det største af de to ca. 5 millioners lån. Den aftale blev vedtaget af sejlerne, af havnebestyrelsen og for Hørsholm Kommune af 1. viceborgmester, Arno Jensen.

Arno Jensen husker det tydeligt, men desværre har kommunen 'glemt' at aflyse lånet. Sejlerne har ikke glemt det. Deres penge står i havnen. Havnens formue er i dag ca. 12 mio. kr. Og borgerne i Hørsholm vil stadig være velkomne i havnen. Med venlig hilsen fra en der var der selv.

---

Skrevet og publiceret af Louis Schnakenburg den 13. december 2006 i lokalavisen. Desværre er Louis Schnakenburg ikke iblandt os mere, men det ændrer jo ikke på historien om havnens tilblivelse.

Et tidligere fiskerleje

Jeg var så heldig at finde endnu en bog om Rungsted Fiskerleje. Antikvarisk. Det er Topsøe-Jensens "Rungsted - et tidligere fiskerleje". Den er udgivet i 1987 af den hedengange Rungsted Boghandel, og den ser således ud:

Rungsted - et tidligere fiskerleje

Det er ikke den samme bog som Topsøe-Jensens "Rungsted Fiskerleje i de sidste årtier før det fik havn", som jeg har omtalt her. Nærværende bog er bredere og den dækker historien fra det 18. århundrede og helt frem til halvfjerserne. Den er sprængfyldt med skønne billeder og sjove anekdoter om, hvorfor Rungsted fiskerleje og omegn er som det er i dag.

Een af de sjovere passager er i sidste afsnit, hvor bogen referer en Karl Larsen, som i 1913 skal have skrevet, at man i Rungsted "aldrig ville blive indespærret i et friseret villakvarter". I samme passage kan man læse, at indbyggertallet i 150 var hele 3134 personer.

Desværre står der ikke meget konkret om havnens tilblivelse, organisationen bag eller finansieringen heraf. Hverken sejlerne eller sejlklubberne er nævnt, selvom de stod for halvdelen af finasieringen. Der er iøvrigt ingen kildeangivelser i bogen. Det er der i Topsøe-Jensens bog fra Museumsforeningen.

Rungsted Søbad II

Som en opfølger på indlægget om Rungsted Søbad fandt jeg tilfældigvis dette gamle postkort, som viser en verden på pæle ud for Rungsted; Badehotellet i baggrunden.

Rungsted Søbad

Desværre er kortet ikke dateret, men det er ihvertfald fra før den første havn i 1923. Nederst til venstre ses noget, der formentlig er en båd meget lig den tidligere beskrevne Sundtype-båd. Utroligt nok faldt jeg ved samme lejlighed over et andet postkort, som viser båden i nærbillede:

Sundtype-båd ud for Rungsted Badehotel

Dette postkort er desværre også udateret. Det giver mig så anledning til at vise dette maleri af "Rungsted Havn" fra 1860, hvor man kan skimte en båd af samme type ud for stenbroen.

Båd ved Rungsted Havn 1860

I baggrunden skimtes flere både af samme type, og bag dem anes hullet ud til Kattegat. Det ser ud til at have været en langtidsholdbar bådtype. Riggen minder iøvrigt en del om Flipper-faderens seneste påhit, Megin-jollen, som dog er forskellig i skrogopbygning, da den ikke er klinkbygget.

Rungsted Søbad

Jeg ved, der er mange, som tænker, hvorfor råber de det. Rungsted Søbad. Efter at have sejlet fra Rungsted Havn siden en gang i halvfjerdserne er jeg stadig ikke helt sikker på hvorfor. Forleden var der en artikel i lokalsprøjten, som handlede om badelivet ved Rungsted før den nye havn... tilbage i halvtredserne og deromkring. Der bragtes et fantastisk billede med et skilt med teksten Rungsted Søbad.

Svømmelærer Dalby ved Rungsted Søbad 

Billedet er naturligvis fra lokalhistorisk arkiv. Fabelagtigt billede, ikke sandt? Man skal forestille sig en verden på pæle ude over Øresunds glimtende vande. Læg mærke til skiltet over døren: Rungsted Søbad.

Her er endnu et billede fra en svunden tid. Hvis nu vi kalder billedet herover for "forsiden" af Søbadet, så gætter jeg på, at billedet herunder viser "bagsiden" af søbadet.

Rungsted Søbad

Det ser egentlig ret muntert ud.

På endnu ældre billeder ses lange træbroer med "søbade" ud for kysten, der hvor Rungsted Havn nu ligger, men jeg kan forstå på Peter Grønlunds kommentar, og tak for den, at det viste søbad simpelthen "sad fast" på sydmolen af den gamle havn, - og at man måtte lære at svømme der, før man kunne blive fuldgyldigt medlem af RKS.

Her er et billede af Søbadet fra før den gamle havn blev bygget. Det er naturligvis også før strandvejen blev rettet ud, så mit gæt er, at det er taget fra et vindue på badehotellet, men det er et gæt.

Badebro og søbad før 1923

Jeg stødte på kampråbet "Rungsted Søbad" i Rungsted Kyst Sejlklub i halvfjerserne, - og jeg har altid troet, det var en reminiscens fra det lyse og lette landliggerliv i Rungsted. Det er det vel også på en måde. Det er måske derfor fusionen med KDY af nogen oplevedes som et kultursammenstød. Bare tæer i sandaler møder blå uldhabitter... En mildest talt besynderlig kombination! Dette uanset, så råber vi det stadig, - bare endnu højere. Rungsted Søbad! Råbet er symbol på selve landliggernes sjæl. Deres modus operandi lever videre i dette kampråb.

Den meget gamle havn

Forleden faldt jeg over en bog, som fortæller om meget tidlig Rungsted Havn. Den er skrevet af en Louis e. Grand, og den er tilsyneladende udgivet i 1952. Bogen starter med at nævne en endnu ældre bog, nemlig Kammeråd C. Christensens bog "Hørsholms Historie", angiveligt udgivet i 1879.

Som det ses på siden om historie, kendes navnet Rungsted endnu længere tilbage, men der er ikke specifikt nævnt en havn.

I Louis E. Grandjeans bog "Rungsted Fiskerleje" står at læse, at Kongen allerede i 1577 beordrede en last tømmer til Hørsholm slot landet i Runesti; Der har vel været et slæbested eller en anløbsbro. Det er dokumenteret i Cancelliets breve.

Karen

Jeg kan ikke vise bogen, for jeg har fundet den i elektronisk form på nettet, men jeg kan til gengæld vise billedet ovenfor. Det viser "Karen", bygget 1897, den sidste sundtypebåd i Rungsted. Der er mange andre spøjse ting, eksempelvis et kortudsnit fra 1782, som viser de 19 huse, der udgjorde Rungsted den gang. I 1802 var der faktisk to fiskerlejer. Rungsted Nede, nord for det gamle leje, og Rungsted Oppe ved Linstowsvej. Rungsted nede er der ikke noget tilbage af i dag.

Der er masser af spøjse anekdoter. For eksempel er kirkeskibet i Humlebæk Kirke bygget af fisker Svend Jensen fra Rungsted; Denne var nemlig så uheldig i sin ungdom i en engelsk havn at få kappet sit ene ben af en trosse, så han levede simpelthen af at bygge modelskibe.

Rungsted Kyst Sejlklub

Vi er mange, der er vokset op i RKS. Nogen savner måske klubben og dens helt særlige ånd. Andre tænker bare på den som et kært minde fra ungdommen, medens andre igen - slet ikke savner den. Uanset dette, så er realiteterne jo, at flere generationer af nulevende sejlere har lagt liv og sjæl i noget, som ikke findes mere. Tusinder af sejlere blev hjemløse.

RKS logo

Alene af den grund er der vel plads til et enkelt dryp af melankoli. Klubben var selvfølgelig langt fra perfekt, men den var vores klub, og den var anderledes end det, der blev resultatet af fusionen af RKS og KDY, nemlig KDY. KDY er en fantastisk og meget aktiv organisation, som dygtigt evner at drive en imponerende række af aktiviteter. KDY driver ikke bare de lokale aktiviteter såsom ungdomsafdeling, sejlerskole, cafe og aftenmatch. KDY tager også del i det internationale sejlsportsmiljø, trækker internationale stævner til landet, og sætter dermed hele Danmark som sejlsportsnation på verdenskortet.

Men hvad skete der egentlig med Rungsted Kyst Sejlklub? Hvorfor er den ikke mere?

Det gamle klubhus for Rungsted Kyst Sejlklub, RKS

Jeg har talt med mange gamle RKSere. Nogle af dem er stadig stærkt følelsesmæssigt engagerede. Enkelte er på nippet til at måtte duppe sig i øjenkrogen, og jeg kan godt forstå dem. Et halvt liv eller mere investeret i en brændende interesse, og så bum! Der er nok lige så mange versioner af historien, som der er gamle medlemmer. Sammenfattende er mit bud, skåret helt til benet, at man var for optimistisk med nogle fremskrivninger af medlemstal. Disse fremskrivninger brugte man til at retfærdiggøre en måske lidt for stor investeringen i klubhuset. Tiderne ændrede sig, og den forventede tilgang af medlemmer udeblev. Klubhuset endte derfor desværre mere som en økonomisk belastning end en investering i fremtiden; Økonomien hang ikke sammen. Der skulle kort sagt spares, og det kunne man ikke rigtigt blive enige om. Løsningen endte med at blive den såkaldte fusion.

I virkeligheden var der mest tale om en elegant redningsaktion, hvor KDY overtog et fallitbo, aktiver, passiver og medlemmer. Det blev så enden på Rungsted Kyst Sejlklub. Akja; Så mangler vi bare begyndelsen. Den vender jeg tilbage til.

Rungsted Fiskerlejes historie

Der er åbenbart skrevet en del om Rungsted Fiskerleje, havn og Hørsholm-Rungsted gennem tiderne. Det er bare et smalt emne, så der skal graves lidt, før man finder... Denneher fandt jeg antikvarisk, - udgivet lokalt af Museumsforeningen for Hørsholm og Omegn i 1976: "Rungsted Fiskerleje i de sidste årtier før det fik havn" af Torben Topsøe Jensen.

Alt om det gamle fiskerleje i Rungsted.

Det er en lille perle af en bog om tiden i Rungsted fra de 18 århundrede til omkring 1923. Billeder, tekster, beskrivelser af steder, personer, og rævekager. Fantastisk lille bog. Der er sikkert flere interessante ting at finde i de lokale arkiver. Bådelauget har fundet en del; Kommunen har gjort sig stor umage for ikke at finde dem.

Bogen om Rungsted Havn

Der findes en helt igennem fantastisk bog om Rungsted Havn. Den hedder "30 år med Rungsted Havn". Jeg har netop købt den, og jeg er vel kommet to tredjedel igennem, men jeg kan godt allerede nu stå inde for, at det er spændende læsning.

Bogen om Rungsted Havn.

Der er små 300 sider, spækket med de mest utrolige billeder, facts, navne, aftaler, regnskaber, personer og alverdens andet godt, og bag i bogen ligger endda en CD med flere billeder. Nu kunne man jo spørge, hvor forfatteren har sine informationer fra. Svaret er, at forfatteren, Jette Ankerstjerne, var ansat på havnen i årene, hvor den nye havn blev bygget. Der er altså tale om en førstehåndsberetning.

Denne bog burde være tvangslæsning for alle, der deltager i debatten om Rungsted Havns fremtid. Det er simpelthen en guldgrube af historie, facts og anekdoter fra den gang havnen blev til, og den rammer en tyk pæl igennem det meste af det sludder, der skrives i lokale medier.

Hvor kan bogen fås? Den kan fås her: c5bog-ankerstjerne.dk 

Læs den før din nabo.

Tidsrejsen

En læser har været så venlig at sende mig dette billede med titlen "Parti fra Rungsted Havn". Det skal være malt af Emanuel Larsen i 1847, dvs. kort før staten holdt op med at støtte Rungsted Havn.

På billedet ses de to amtslige kystsikringsanlæg, som udgjorde Rungsted Havn helt indtil 1924, hvor øhavnen blev bygget af fiskere og lokale godtfolk, da sognet ikke ønskede at deltage i byggeriet.

Amtslig havn i Rungsted

Her er den så. Den ene af de to gamle originale havne i Rungsted. Anlagt som kystsikring af amtet tilbage omkring 1825. Der er ikke meget tilbage, men måske var det højvande, da jeg var forbi forleden.

Vasen aka "Den Gamle Bro" aka Rungsted Havn.

Den nye ø-havn, som fiskere og lokale folk tog initiativ til, finansierede og byggede i 1923 lå lidt nord for Vasen oven i det, der kaldtes Christian Jensens Bro. Denne var anlagt ved samme lejlighed som Vasen, ligeledes af Amtet.  Det er historiske kendsgerninger, at sognerådet ikke ønskede at deltage i ø-havn projektet, selvom Rungsted var det sidste fiskerleje på kysten, som endnu ikke havde en rigtig havn. Den nye havn blev til på samme måde. Fiskere, sejlere, Kongelig Dansk Yachtklub og lokale folk fra Rungsted Kyst Sejlklub tog initiativet, sørgede for finansiering, og satte byggeriet i gang  i 1974. Havnen ligger der, hvor Christian Jensens Bro lå. Det er historiske kendsgerninger, at kommunen også ved denne havns finansiering ikke ønskede at deltage i projektet. Den daværende borgmester, Sven Jørgensen, kan citeres for dette.

Så meget desto mere er det spøjst at følge havnesagen, og især dens debattører, som tilsyneladende - for en stor dels vedkommende - på ingen måde har sat sig ind i historien bag eller ideen med skabelsen af Rungsted Havn.

Overskriften? Kommunen tror, de ejer havnen. Amtet byggede den første havn og støttede de to næste havne. Sejlerne finansierede den allerstørste del af den sidste havn, medens staten gav tilladelse til oppumpning. Måske ejer vi den allesammen, eller er den i virkeligheden mere amtslig, nu hvor amterne er væk?

Lidt mere historie

Jeg var på marked forleden. Der fandt jeg en bog af en Jan Møller om fiskerlejerne op langs Strandvejen.

Der er flere billeder og historier om Rungsted Fiskerleje; Blandt andet kan man læse, at der syd for stejlepladsen ligger en villa, som bærer årstallet 1771, - og som en gang har tilhørt brygger Carl Jacobsen. Egentlig ikke overraskende, når man tænker på, at Runstie Krogh allerede i 1613 vides drevet af en Willum Carram. Det fremgår også, at Rungsted nævnes første gang i 1346 under navnet Runæstigh, hvor Runæ angiveligt er gammelt dansk for de særlige småbølger, Øresund er kendt for.

"Den gamle Bro" aka Vasen længst sydover.

Tilbage til havnen... Der er stadig en sti ned til det ene af de to gamle fiskerlejer. Det er det sydlige leje, som, i de kilder jeg har adgang til, konsekvent kaldes "Den gamle Bro". Jeg må derned og tage et billede. Jan Møllers bog fortæller også, at de to gamle lejer blev bygget på amtets bekostning efter en stormflod i 1824. Således er der ikke  noget, der tyder på at havnen eller lejet oprindeligt har været et kommunalt anliggende.

Den gamle havn fra luften

Det er utroligt, hvad man kan finde på internettet. Herunder ses simpelthen Rungsted Havn i 1945.

Rungsted Havn 1945

Billedet er taget med tysk grundighed, da man åbenbart gennemfotograferede Danmark. Så mangler jeg bare et luftfoto fra før øhavnen blev bygget. Det bliver nok svært.