Jeg ved, der er mange, som tænker, hvorfor råber de det. Rungsted Søbad. Efter at have sejlet fra Rungsted Havn siden en gang i halvfjerdserne er jeg stadig ikke helt sikker på hvorfor. Forleden var der en artikel i lokalsprøjten, som handlede om badelivet ved Rungsted før den nye havn... tilbage i halvtredserne og deromkring. Der bragtes et fantastisk billede med et skilt med teksten Rungsted Søbad.
|
Svømmelærer Dalby ved Rungsted Søbad |
Billedet er naturligvis fra lokalhistorisk arkiv. Fabelagtigt billede, ikke sandt? Man skal forestille sig en verden på pæle ude over Øresunds glimtende vande. Læg mærke til skiltet over døren: Rungsted Søbad.
Her er endnu et billede fra en svunden tid. Hvis nu vi kalder billedet herover for "forsiden" af Søbadet, så gætter jeg på, at billedet herunder viser "bagsiden" af søbadet.
|
Rungsted Søbad |
Det ser egentlig ret muntert ud.
På
endnu ældre billeder ses lange træbroer med "søbade" ud for kysten, der hvor Rungsted Havn nu ligger, men jeg kan forstå på Peter Grønlunds kommentar, og tak for den, at det viste søbad simpelthen "sad fast" på sydmolen af den gamle havn, - og at man måtte lære at svømme der, før man kunne blive fuldgyldigt medlem af RKS.
Her er et billede af Søbadet fra før den gamle havn blev bygget. Det er naturligvis også før strandvejen blev rettet ud, så mit gæt er, at det er taget fra et vindue på badehotellet, men det er et gæt.
|
Badebro og søbad før 1923 |
Jeg stødte på kampråbet "Rungsted Søbad" i Rungsted Kyst Sejlklub i halvfjerserne, - og jeg har altid troet, det var en reminiscens fra det lyse og lette landliggerliv i Rungsted. Det er det vel også på en måde. Det er måske derfor fusionen med KDY af nogen oplevedes som et kultursammenstød. Bare tæer i sandaler møder blå uldhabitter... En mildest talt besynderlig kombination! Dette uanset, så råber vi det stadig, - bare endnu højere. Rungsted Søbad! Råbet er symbol på selve landliggernes sjæl. Deres modus operandi lever videre i dette kampråb.
Rundsted Söbad er simpethen badeanstalten paa den gamle havns sydmole, hvor vi lärte at svömme for at kunne blive meldt ind som fuldgyltigemedlemmer af RKS og dermed starte karrieren som optimister. Venner!
SvarSletPG
Hej Peter, tak for din(e) kommentarer. Det lyder som om, du ved et eller andet om de gamle RKS dage. Jeg synes, dit navn sender mig tilbage til juniordagene i firserne, men jeg kan ikke helt sige hvorfor. Har du simpelthen været der? I Rungsted Søbad? Vi havde svømmetest og kæntretest med opti i svømmehallen, som dengang var helt ny.
SletAk ja Nicolai, da jeg lärte at svömme hos dalby, var der ikke noget der hed Hörsholm Svömmehal. Vandet syd for havnen var som regel 19 "Dalbygrader" hvilket reelt betöd en 15-16 Grader. Vi kom op after 1/2 times svömmeundervisning med blaa läber og klaprende underkäbe. Men det var ogsaa herligt naar man saa kröb sammen bagefter i solen i et af de herlige "lähjörner" med en skumbanan. Der lugtede af saltvand og vaadt trä og muslinger og sand. Vi var priviligerede - og vores skäbne var beseglet....
SvarSletDet lyder som et nostalgisk indslag fra en lille Per film. 19 Dalbygrader, hehe. Kan du identificere Dalby? Er det ham, der sidder der på billedet med sin hund? Har du billeder fra den tid?
SletJa, det er ham.-og ja, jeg har billeder. Spörgsmaalet er hvor?!
SletHej. Det er virkelig morsomt at se billedet af badeanstalten med Dalby. Der var en lille luge til venstre inden for indgangen hvor man betalte adgang og købte slik. Der var tre 'bassiner': det lave mod stranden hvor man startede med korkbælte og korkplader, det midterste og det 'dybe' mod øst.
SvarSletHej Ann,
SletTak for kommentaren. Det er altid sjovt med lidt flere detaljer. Jeg fandt lige endnu et billede af Søbadet.
Jeg lærte også at svømme hos Dalby. Badeanstalten blev taget op hver efterår og opbevaret på engen mellem Bolbrovej og Enghave hvor jeg boede.
SvarSletJeg har et billede af det gamle Rungsted Hotel
SvarSletJamen send det gerne til mig. Jeg skal nok returnere det. Eller tag et billede med mobilen og send det...
Slet