Historie

Før den gamle havn
Der er altid blevet fisket i Rungsted. Navnet kendes helt tilbage fra 1346, hvor det lød Runæstigh. Angiveligt henviser Runæ til de specielle små bølger, som Øresund er kendt for. 

Rungsted Kro kendes siden starten af 1500 tallet, og i 1613 vides det, at Runstie Krogh blev drevet af en Willum Carram. I 1624 var der endda postkontor, idet posten fra København mødtes med posten fra Helsingør - på Rungsted Kro - for at udveksle breve. 

Der har været an slags anløbssted siden 1577; Ifølge Cancelliets brevbøger beordrede Kongen allerede 2.3.1577 en last tømmer til Hørsholm til landing i Runesti. Fra tidernes morgen har fiskerne fisket fra stranden i Rungsted. Efter en stormflod i 1824 blev der dog på amtets bekostning anlagt to beskyttelsesbroer. Her er broerne malt i 1847 af Emanuel Larsen.
Parti fra Rungsted Havn, Emanuel Larsen 1847.
Siden da er de blev benyttet som anløbssted. Staten bidrog i mange år med materialer til molerne, men fiskerne udførte selv vedligeholdelsesarbejdet.  I 1850 stoppede staten sin støtte, og molerne begyndte at forfalde.

Chr. Jensens bro med Hveen i baggrunden. Ca. 1910.
Den nordligste bro kaldtes Chr. Jensens bro. Den lå der, hvor man anlagde broen til havnen, som blev bygget i 1923. Den er selvsagt begravet under den nuværende havn.
"Den Gamle Bro" set mod Strandvejen nr 104. Ca. 1910.
Den sydligste bro blev kaldt "Den gamle Bro" eller "Vasen". Den var lidt mere havn, eftersom der var et lille knæk yderst til at yde beskyttelse mod storm fra sydvest.
"Den Gamle Bro" set mod havet. Badeanstalten til venstre. Ca. 1920.
Vasen findes endnu ud for Strandvejen 104. På google maps ser den sådan ud:

De sidste rester af den ene af de gamle amtslige havne.
Det er den med det lille knæk yderst. Herunder ses Vasen - eller resterne af den, fotograferet sommeren 2011. Der er fri adgang til Vasen fra strandvejen, da grunden ned til Vasen er fredet.
Resterne af Vasen syd for den nuværende havn
Udover broerne var der tre stejlepladser og en optrækkerplads. 

Den gamle Havn
Omkring 1875 blev spørgsmålet om en havn rejst første gang. Staten var imødekommende, men Hørsholm sogneråd var ikke villig til at yde noget. Der skete derfor ikke yderligere, og fiskerne måtte klare sig med de to gamle moler.

På privat initiaitiv blev sagen igen taget op af W. Dinesen i 1883, og der blev udarbejdet en plan for en lille øhavn. Til fiskernes store skuffelse skete der heller ikke dennegang yderligere.

I 1915 var høfterne så dårlige, at fiskerne henvendte til sig sognerådet for at få støtte til en ny havn. En komite blev nedsat. Den bestod af sognerådsformand, apoteker Paul Scheel, grosserer O. Skovgaard-Petersen og tre af de lokale fiskere: Strandfoged Christian Jensen, Jørgen Jørgensen og Karl Jørgensen. Senere blev også grundejerforeningens formand arkitekt Bernhard Svane Ingemann medlem.

Der blev indkaldt til et borgermøde på Rungsted Cyclistpavillon den 7. juli i sommeren 1916. 150 mennesker mødte op, og derefter var finansieringen af den af Etatsråd Monberg fremlagte øhavn på plads. A/S Rungsted Havn blev stiftet af private initiativtagere den 20. maj 1918. Tre dage senere var der generalforsamling, og selskabskapitalen blev angiveligt anmeldt til 165.000 kr.

Rungsted Ø-Havn
Endelig kunne man gå i gang med at bygge en havn til fiskerne. Det var også på høje tide. Rungsted Havn er den sidst byggede af de kendte havne på kysten mellem København og Helsingør. 

Det skulle dog tage nogle år endnu, for Karen Blixens mor var ikke begejstret ved tanken om at få ødelagt sin udsigt over Øresund glitrende vande. Hun ejede nogle grunde, som gjorde hende i stand til at blokere for byggeriet. Kommunen var ikke til nogen hjælp her, og det endte med at staten sørgede for de nødvendige papirnusserier, så havnebyggeriet kunne genoptages.

Havnen blev indviet den 29. juni 1923. På det tidspunkt havde havnen angiveligt kostet omkring 560.000 kroner at bygge. Staten havde, så vidt jeg kan forstå, betalt over halvdelen i form af tilskud på 246.000. Amtet gav et tilskud på 20.000, og sognerådet havde af amtet fået lov til at give tilskud på 200.000. Resten var betalt af fiskerne og de lokale.

Stenen, som Rungsted Havn A/S rejste.
Rungsted Havn A/S rejste en sten til minde om havnebyggeriet. Teksten lyder: Med støtte fra stat, amt og kommune og offervillige borgere lod Rungsted Havn A/S i aarene 1918 og 1921-23 denne havn bygge almenheden til gavn og glæde.

Ad snørklede omveje er dette tyske luftfoto kommet mig i hænde. Det viser Rungsted Havn 1945, og det vises her til sammenligning med det satellitfoto af den nye havn, som ses længere nede ad siden.
Tysk luftfoto af Rungsted Havn 1945.
Den Nye Havn
I slutningen af tredserne var den gamle havn slidt ned, og man talte om at bygge en ny havn. Hørsholm Kommune eksisterede ikke på daværende tidspunkt. Havnen lå i Rungsted Sogn, og Rungsted sogn lå i Lynge-Kronborg Herred, som var en del af  Frederiksborg Amt.

Ved kommunalreformen i 1970 kom Hørsholm kommune til verden, og Hørsholm var ikke interesseret i at deltage i noget havnebyggeri, så borgmesteren opfordrede til, at sejlerne selv finansierede en ny havn.

Det endte med at Rungsted Havn A/S finansierede den nye havn med tilskud fra stat, amt og kommune samt lån fra mange sider. Man søgte også sejlere i hele Nordsjælland for at sikre tilpas belægning til at økonomien kunne løbe rundt. Disse sejlere tegnede sig for et forrentet indskud per plads. Det hedder også et lån. Derfor er havnen for alle i Nordsjælland.
Her ses den nye havn med den game indeni.
Der var således på ingen måde tale om en kommunal havn. Den var ikke kommunalt drevet, den var ikke kommunalt finansieret, den var ikke kommunalt bygget. 

Bådelaugets hjemmeside siger:

I et brev af 18. april 1990 til Gentofte Kommune har Hørsholm Kommune redegjort for, hvorledes dette beløb blev skaffet til veje. Det fremgår af brevet, at tilskuddene fra hhv. Hørsholm Kommune og Frederiksborg Amt var på 1,25 millioner kr. fra hver, medens resten blev dækket af andre lån. Af disse lån fremkom efter det i brevet oplyste 1/3 fra sejlerne, 1/3 fra kommunen og 1/3 fra private långivere. Ifølge de for Rungsted Bådelaug foreliggende regnskabsoplysninger blev det endelige tilskud fra kommunen dog på 1.617.812,50 kr. og fra amtet 1.257.812,50 kr. Det fremgår endvidere af regnskabet af 31. marts 1975, at havnen er finansieret med 39 % fra sejlerne, 33 % fra bank og kreditorer, medens kommunen har finansieret 26 %. Egenkapitalen udgjorde 2%.

Rungsted Havn efter 1974.
Herover ses den nye Rungsted Havn fra 1974. Det er vigtigt at huske, hvordan havnen så ud inden sejlerne gik til lommerne og spyttede i kassen til bygning af den havn de fleste i dag tager for givet. Det var en formiddabel opgave at bygge en ny havn; Det fremgår med al tydelighed.

Sejlerne stod for 39% af den oprindelige finansiering; Resten af lånene har sejlerne betalt via løbende havneplads afgift igennem årene. Ergo er havnen betalt af sejlerne.

Deltagerne i processen omkring bygningen af havnen ved:
  1. at kommunen ikke ønskede at deltage
  2. at man opsøgte sejlere i hele nordsjælland for at sikre finasieringen
  3. at det var hensigten at skabe en lystbådehavn, ikke en forretning eller et tivoli 
Det er simpelthen ikke korrekt at kalde den havn for kommunens. Stat, amt, kommune og sejlere fra hele Nordsjælland deltog i finansieringen, og sejlerne har betalt havnens lån af over driften.

Havnesagen
Kommer senere, og den handler om, hvordan kommunen, borgmesteren og medlemmerne af havnens bestyrelse i en længere årrække har deltaget i et uskønt spil, som har handlet om - illegitimt - at flytte værdier fra havnen over i kommunen.

Se bådelaugets hjemmeside for detaljer om, hvorledes havnen - på illusorisk vis - bliver flyttet over til kommunen.



Kilder:
Rungsted Fiskerleje af Louis E. Grandjean.
Rungsted Fiskerleje af Torben Topsøe Jensen.
30 år med Rungsted Havn af Jette Ankerstjerne.
Strandvejens Fiskerlejer af Jan Møller.
Rungsted Bådelaugs hjemmeside.