onsdag den 10. august 2011

Snipernes VM

Der er et rigtig flot arrangement i gang på Rungsted Havn, nemlig Snipe Worlds. Læs meget mere om det på KDYs hjemmeside.

Det kan godt være, at havnemesteren ikke vil have sydeuropæiske tilstande med hegn og mure, men det kan være det kommer af sig selv. Der er flere og flere indbrud i både, hærværk på havnens toiletter, og selv det almindelige publikum magter ikke altid at opføre sig ordentligt. Det har jeg skrevet om tidligere.

Forleden var den gal igen. Der havde været en stribe indbrud i Snipesejlernes biler, medens de var på vandet. Hvis jeg skal sige det meget pænt, så er det godt nok træls. Træls for sejlerne, træls for værten og træls for livet på Rungsted Havn. Det er åbenbart ikke længere nok med hundevagter om natten. De skal også være der om dagen. Verden er af lave.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Anonyme indlæg, kommentarer skrevet under pseudonym, perfide kommentarer, personlige angreb og usagligheder slettes. Din IP adressen logges.