Kommunen har forleden udsendt en pressemeddelelse, hvori det bekendtgøres at erhvervsmanden Jørgen Linnegaard vil blive præsenteret som ny formand for Rungsted Havn. Det er et interessant og uventet valg.
Man kan mene, hvad man vil, om at kommunen indsætter en formand i havneselskabet, men umiddelbart lyder det som en klogt valg med en rutineret erhvervsmand, som ovenikøbet er sejler i havnen. Man kunne måske have ønsket, at kommunen havde spurgt de lokale organisationer. Det ville muligvis have ført til endeløse diskussioner.
Stillingen har ikke været slået op. Den nye formands baggrund for at acceptere stillingen er ikke kendt. Det bliver derfor spændende at se, den kommende formands linie, men indtil videre er der ikke grund til andet end optimisme.
Der er selvfølgelig også spørgsmålet, om havnens nye bestyrelse overhovedet er lovlig. Kommunen har jo bearbejdet aktiebogen på en højst besynderlig måde. Læs om det her.
Uanset den nye formands linie, så tager havnen næppe skade af at få en bestyrelse, som faktisk arbejder for havnens interesser, og det er næppe heller skadeligt med en formand med en vis gennemslagskraft. Det bliver spændende at følge.
Se mere på kommunens hjemmeside her
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Anonyme indlæg, kommentarer skrevet under pseudonym, perfide kommentarer, personlige angreb og usagligheder slettes. Din IP adressen logges.