Her er den så. Den ene af de to gamle originale havne i Rungsted. Anlagt som kystsikring af amtet tilbage omkring 1825. Der er ikke meget tilbage, men måske var det højvande, da jeg var forbi forleden.
|
Vasen aka "Den Gamle Bro" aka Rungsted Havn. |
Den nye ø-havn, som fiskere og lokale folk tog initiativ til, finansierede og byggede i 1923 lå lidt nord for Vasen oven i det, der kaldtes Christian Jensens Bro. Denne var anlagt ved samme lejlighed som Vasen, ligeledes af Amtet. Det er historiske kendsgerninger, at sognerådet ikke ønskede at deltage i ø-havn projektet, selvom Rungsted var det sidste fiskerleje på kysten, som endnu ikke havde en rigtig havn. Den nye havn blev til på samme måde. Fiskere, sejlere, Kongelig Dansk Yachtklub og lokale folk fra Rungsted Kyst Sejlklub tog initiativet, sørgede for finansiering, og satte byggeriet i gang i 1974. Havnen ligger der, hvor Christian Jensens Bro lå. Det er historiske kendsgerninger, at kommunen også ved denne havns finansiering ikke ønskede at deltage i projektet. Den daværende borgmester, Sven Jørgensen, kan citeres for dette.
Så meget desto mere er det spøjst at følge havnesagen, og især dens debattører, som tilsyneladende - for en stor dels vedkommende - på ingen måde har sat sig ind i historien bag eller ideen med skabelsen af Rungsted Havn.
Overskriften? Kommunen tror, de ejer havnen. Amtet byggede den første havn og støttede de to næste havne. Sejlerne finansierede den allerstørste del af den sidste havn, medens staten gav tilladelse til oppumpning. Måske ejer vi den allesammen, eller er den i virkeligheden mere amtslig, nu hvor amterne er væk?
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Anonyme indlæg, kommentarer skrevet under pseudonym, perfide kommentarer, personlige angreb og usagligheder slettes. Din IP adressen logges.