Forleden kunne man i den lokale presse se Borgmesteren forklare, hvad der sker, når skatten stiger. Borgmesteren forklarede i et læserbev, at en indtægtsstigning på 15mio til kommunekassen ville give cirka en halv mio til driften. Resten, nemlig de 14,5mio, forsvinder fra Hørsholm, som følge af den absurde kommunale udligningsordning.
Man kunne jo så spørge, om et salg af Rungsted Havn faktisk ville finansiere (endnu) en svømmehal i Silkeborg og et plejehjem med tilhørende landingsbane på Langeland, men nej...
Udligningsordningen gælder skatteindtægter, og altså ikke indtægter, som skyldes salg af eksempelvis havne, herunder havne man ikke ejer. Et salg af havnen ville således skæppe godt i kassen.
Spørgsmålet er bare, om der vitterlig er et ønske om at sælge havnen. Jeg tror, det drejer sig om noget andet. Salget kunne tænkes at være et skræmmebillede, som kommunen holder op foran sejlerne. Det kaldes at sprede FUD på udenlandsk. Det kan nogenlunde oversætte til Frygt, Usikkerhed og desperation...
Det er meget mere interessant at beholde havnen. Hæver man pladslejen og sikrer man indtægter fra erhvervslivet på havnen, så skaber man faste indtægter til havnen. Disse kan så hæves som overskud, - og altså ikke indtægtsskat. Hvis altså det var lovligt for en kommune at drive virksomhed.
Naturligvis ville der være tale om en helt urimelig extraskat, som man pålægger sejlerne og erhvervslivet; Tænk om man særbeskattede golfspillerne og tennisspillere på samme måde. Det er da absurd.
Men der er vi slet ikke endnu...
Havnen er bygget på oppumpet land. Pumpetilladelse blev givet af staten til et selvstændigt selskab. Dette selskab er stiftet og drevet af fiskere og sejlere, og langt den største part af konstruktionen er finansieret af sejlerne, ligesom det fortsat er sejlerne, der står for omkring 80% af omsætningen.
Det ligner således simpelt tyveri, at kommunen bruger havnens penge til egne formål.
Derfor: Meld dig ind i Rungsted Bådelaug. Det er den eneste forening, som beskytter sejlernes interesser i havnen.
Læs mere på bådelaugets hjemmeside; Der findes en meget sober redegørelse for sagen indtil nu.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Anonyme indlæg, kommentarer skrevet under pseudonym, perfide kommentarer, personlige angreb og usagligheder slettes. Din IP adressen logges.