Orienteringen rundede også, at matrikuleringen angiveligt bliver bragt i orden, at kommunen formentlig ikke kan pådutte os stranden, at KDY ikke har talt med andre interessenter forud for denne enegang og at KDY for første gang har fået tilskud på 72.000,- til husleje - af kommunen. KDY får i iøvrigt forvejen mange andre tilskud og skattefritagelse.
Tom Vendelbo lagde ud med at læse en skrevet erklæring op, som efterfølgende er sendt til KDYs bestyrelse. Beskeden var, at Tom er meget skuffet over KDY bestyrelsens manglende vilje til at varetage sejlernes interesse. Der var bred opbakning til Toms erklæring, men dette syntes ikke at påvirke KDYs repræsentanter.
- Der var flere, der spurgte, hvorfor KDY ikke står på sejlernes side i havnesagen. Svaret var, at KDY hellere vil arbejde under de nu givne forhold.
- Der var een, som spurgte, om der var sammenhæng mellem beslutningen om at droppe havnesagen og behovet for en ændret lokalplan i forbindelse med salget af klubhuset. Spørgsmålet blev ikke besvaret.
- Der var een, som spurgte, hvad KDY vil med havnen. Spørgsmålet blev besvaret ved at advokaten læste op af de nye og ulovlige vedtægter for havnen.
- Der var een, som spurgte, om KDY troede på at kunne bevare indflydelse på havnen, når de "kun" blev til en lejer blandt mange. Spørgsmålet blev ikke rigtig besvaret.
I det hele taget var det svært at få svar på noget. KDY havde nemlig sendt papirnusserne til at klare denne lille seance, så med hensyn til bestyrelsens planer og sejlernes interesser blev vi holdt hen i mørke.
Der var flere, som spurgte til, hvad KDY så vil med klubhuset. Der blev heller ikke rigtig svaret på dette, men hvis man sammenstykker alle de svar, der blev givet på dette spørgsmål, så er KDYs plan for klubhuset følgende:
Fremtiden for klubhuset på Rungsted Havn |
KDYs plan for klubhuset er simpelthen, at der skal være indkøbscenter!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Anonyme indlæg, kommentarer skrevet under pseudonym, perfide kommentarer, personlige angreb og usagligheder slettes. Din IP adressen logges.