Stenen |
Man må også undres over politikernes åbentlyst afslappede forhold til fakta. Der er åbenbart ikke mange stemmer i fakta, men fakta har jo heller ikke meget med politik at gøre. Det handler vist mest om at lefle for folkestemningen. Rigtigt eller forkert er mindre vigtigt. Folkestemningen tæller mest. Nåh, det er jo ikke nyt. Sådan gjorde de også i Rom for 2000 år siden.
Tilbage til havnesagen. En del politikere vælger simpelthen ikke at have en holdning i denne sag. Det er også det nemmeste, for sejlerne udgør jo en minoritet, og hvorfor dog risikere at få ørerne i maskinen på grund af sådan en dum lille sag? Enkelte politikere har dog en nogenlunde klar holdning til dette, og det kan man læse mere om på Rungsted Bådelaugs hjemmeside under aktuelt.
En lille søgning på nettet giver dette overblik:
- De Konservative vil hjemtage havnen og brandbeskatte sejlerne.
- De Radikale ønsker endnu mere brændende at hjemtage havnen og brandbeskatte sejlerne.
- Venstre går efter den bløde mellemvare, nemlig en fondsløsning.
- Liberal Alliance ønsker ihvertfald ikke at kommunen hjemtager havnen.
- Rungsted Listen har som program at modarbejde at kommunen hjemtager havnen.
De andre er ikke dukket op ved en simpel søgning på havnesag, hørsholm og kommunalvalg.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Anonyme indlæg, kommentarer skrevet under pseudonym, perfide kommentarer, personlige angreb og usagligheder slettes. Din IP adressen logges.