Om kommunens løsning

Hørsholm Kommune skriver på sin hjemmeside om Den Nye Havneløsning - bedre kendt som hjemtagelsen. Der er et par småting, som ikke er korrekte i kommunens skriv.

En hjemtagelse er ... expropriation

Kommunen skriver: "Hvad kommer hjemtagningen til at betyde for den enkelte bådpladslejer og kommunens borgere? Svaret er, at der ikke vil være nogen væsentlig ændring."

Det er ikke korrekt! Den nye løsning vil betyde, at kommunen kan pålægge sejlerne extra skatter ved at kommunen trækker penge ud af havnen. Pladsprisen vil derfor kunne stige ukontrolleret. Ændringen vil også betyde, at pladshavernes indskud pludselig er et indskud i Hørsholm Kommune. Det er helt uantageligt. Kommunen vil desuden kunne sælge havnen, eller ændre dens formål og planløsning til helt andre ting, eksempelvis hoteldrift, ældreboliger m.v.

Kommunen skriver: "Hørsholm Kommune har indtil hjemtagningen ejet størstedelen af aktierne i havnen og dermed haft den bestemmende indflydelse i havnebestyrelsen."

Det er ikke korrekt! Kommunens aktier har aldrig været aktier. De startede som ulovligt udstedte indflydelsesbreve, og da kommunen havde sin viceborgmester siddende i havneselskabet udstedte kommunen ved viceborgmesteren og havnemesteren aktier til sig selv. Det er brandhamrende ulovligt.

Kommunen har siden brugt sit erkendte ulovlige flertal i havnebestyrelsen på at hæve sin aktieandel med det formål at nå 90%, således at de andre aktionærer kan trynes. Det er det, der sker nu.

Kommunen skriver: "Når kommunen hjemtager havnen, fortsætter kommunen med at eje havnen".

Det er ikke korrekt! Jvf ovennævnte fusk med aktier, har kommunen aldrig ejet havnen eller dele af den.

Kommunen skriver: "det i al fremtid vil være kommunen og de folkevalgte politikere, der er garanterer for, at havnen forbliver borgernes aktiv".

Det er ikke korrekt! For det første sikrer hjemtagelsen ikke havnen mod salg, når der kommer nye politiske vinde. For det andet har havnen aldrig være borgernes aktiv. Havnen er bygget på initiativ af og betalt af sejlerne, og kommunen ville slet ikke være med, dengang havnen skulle bygges. Den daværende borgmester, Sven Jørgensen, er citeret for ikke at ville binde sine borgere i sådan et projekt. Netop derfor blev det en havn for alle sejlere i Nordsjælland. De skulle finansiere den.

Det fremgår af Havnens Regnskab af 31. marts 1975, at havnen blev finansieret med 39 % fra sejlerne, 33 % fra bank og kreditorer, medens kommunen gav lån og tilskud for ialt 26 %. Egenkapitalen udgjorde 2 %. Lånene er for længst tilbagebetalt med sejlernes penge.