tirsdag den 3. maj 2016

Alle pladser besat

Godt nyt! Alle pladser er udlejet. Lige akkurat.

Der var ellers 60-100 ledige pladser i Rungsted Havn i foråret, og havnen var  økonomisk udfordret. Faktisk var havnen så økonomisk udfordret, at man modsat politiske direktiver måtte invitere udenbys sejlere til havnen.

Det skal vi være godt tilfredse med. Diversitet er som hovedregel godt. Desuden blev Rungsted Havn jo bygget med tilskud fra Amtet med een betingelse: Rungsted Havn skulle være for hele Nordsjælland.

De lokale politikere med Borgmester Morten Slotved i spidsen har af velhavende borgere ladet sig presse til at ændre reglerne for venteliste, så Hørsholm borgere har første prioritet. Det holder ikke længere.


De mange tomme pladser hænger blandt andet sammen med en ret høj gennemsnitsalder i Rungsted Havn. Mange af bådene ejes af sejlere, som var unge i halvfjerserne, og de begynder at gå på land.
  
De tomme pladser hænger også sammen med den voldsomme stigning i havnelejen. Den er steget med 30% alene i 2015. Den vil stige igen, for lige så snart ydermolerne er repareret, så skal flydebroerne udskiftes.

Selvom det nu er kommunens havn, og selvom kommunen konsekvent omtaler havnen som Nordsjællands største og mest attraktive rekreative areal, så er det fortsat en meget smal gruppe, der betaler stort set hele driften: Sejlerne. Til gengæld har de ikke reel indflydelse på havnens drift.

Udviklingen i antal bådejere i Hørsholm



Folk er trætte af kommunens voldsomme overgreb, og de flygter simpelthen fra Rungsted - blandt andet til havne så forskellige som Gilleleje og Herslev Strand.

Det er så skidt nyt: Der er ingen venteliste, og der må forventes flere ledige pladser; Især da de omkringliggende havne har udvidet deres antal af pladser kraftigt.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Anonyme indlæg, kommentarer skrevet under pseudonym, perfide kommentarer, personlige angreb og usagligheder slettes. Din IP adressen logges.