Klimasikring?

 Der tales i disse dage utroligt meget om klimasikring af Rungsted Havn, men der tales knap så meget om, hvad det betyder. Det kan undre, men der er en forklaring.

Havnens ydermoler er jo lige blevet klimasikret i 2017 for et temmelig stort millionbeløb. Flydebroerne er også skiftet indenfor de seneste 3-4 år. Nu udestår derfor kun simpel indvendig vedligehold.

Ovenikøbet har Bådelauget fået ingeniørens ord for, at der IKKE er brug for klimasikring de nærmeste 30-50 år. Se selv her: Svar til Bådelauget.

Hvorfor skal vi så klimasikre igen?

Joeh, klimasikring er blevet den løftestang, som politikerne kan bruge til at iværksætte en - nærmest - nybygning af havnen.

Der er bare det problem, at det koster - hold nu fast - op imod en lille halv milliard kroner. Ja, budgettet siger 380mio, men vi ved alle, hvordan den slags bliver kørt.

Hvor skal pengene komme fra, når vi også mangler penge til skoler, ældrepleje og børneinstirutioner? 

Projektet for Rungsted Havn handler iøvrigt slet ikke om sejlsport. Det handler om fiskepladser, badeøer, bedre strand, kajakpolobaner og bedre plads til byfest på havnen; Det er der ikke noget galt i. Det er bare ikke et havneprojekt. Det er den klassiske romerske politik: Giv folket underholdning. Så gør de ikke oprør.

Udvidelsen, som den er beskrevet i havnens egne planer, gør stort set intet - INTET - for sejlsporten.

Når man så ser, at den såkaldte klimasikring ikke engang indeholder forhøjelse af centraløen, så hopper kæden da helt af. Det er jo ligemeget med klimasikring, hvis vandet forventes at oversvømme samtlige bygninger flere gange årligt. 

   

  

Udvidelsen af Rungsted Havn

Så er der endelig noget nogenlunde konkret nyt i havnesagen...

Bådelauget skriver om det her: Rungsted Bådelaug.

Pengene vælter... men hvad vej?

 Helt kort, så handler det om penge. Forudsætningerne for projektet holder ikke. 

Dels bliver projektet meget dyrere - ja dobbelt så dyrt som oprindelig antaget, og dels er renten steget, så de penge havnen skal låne, kommer til at koster markant mere at låne.

Spørgsmål er jo så, hvor skal pengene komme fra? Det spørgsmål står indtil videre ubesvaret hen, men man kan jo prøve at gætte.

Det bliver spændende at følge den videre udvikling.

 

Bådelauget skriver til kommunen

Rungsted Bådelaug gør sig tanker om tiden og Rungsted Havn, som ikke helt flugter med havnebestyrelsens ambitioner.

RBL skriver til kommunen

Interessant - ikke interessant? Læs selv på Rungsted Bådelaugs hjemmeside. Klik her.

Byens Åndehul

Klik for større.

Flids formand siger det direkte: Havnene er byernes åndehul med langt flere besøgende landkrabber end sejlere, og derfor er det uforståeligt at kommunerne ikke investerer mere i deres havne.

Det har han jo ret i, men i Rungsted vanskeliggøres det af historien, idet kommunaliseringen i 2015 skete med nogle forudsætninger. Een af disse var, at havnen og kommunens økonomi er adskilt. Baggrunden var et ønske om at beskytte pladshaverne imod brandbeskatning. Visse politikere mener nemlig, at pladslejen skal sættes så højt som muligt, og at kommunen skal hæve overskuddet. Andre mener - måske mere afbalanceret, at en havn er et sportsanlæg, som ikke kan forventes at bidrage direkte til kommunekassen - ligesom tennisbaner og fodboldbaner. Hvad synes du?

Havnebestyrelsens vision

Der sker så meget ovre på Bådelaugets hjemmeside, at jeg ikke kan følge med. Senest har de publiceret Havnebestyrelsens vision for Rungsted Havn. Det er spændende læsning, så klik her: Vision

Opdatering: Havnebestyrelsen har rundsendt visionen - så vidt vides til pladshavere. Tak for det. Det var vist på tide. Så venter vi bare på den der inddragelse, der er omtalt i vedtægterne.

Fra RBLs hjemmeside

Står der ikke i havnens vedtægter, at havnebestyrelsen skal inddrage brugerne?

RBL har foriøvrigt også en interessant gennemgang af økonomien i havnen, som handler om, hvorvidt havnen kan vedligeholdes uden voldsomme prisstigninger.

Nu er prisen jo også steget til det 3-4 dobbelte på femten år. Det lyder jo super sejlsportsvenligt.

Endelig er Jakob Nybo (KB) på banen med skrap kritik af Havnebestyrelsen. Det kan ses på Frederiksborg Amtsavis; Klik her.

Temamøde om havnen

Der er et lukket temamøde mellem havnebestyrelsen og kommunalbestyrelsen på mandag. Havnen skal angiveligt ud i endnu en runde vedligehold eller udbygning for et anseeligt millionbeløb.

Fra Bådelaugets hjemmeside

Det har Bådelauget regnet på, og de skriver om det på deres hjemmeside: Klik her.

Der er også nogle generelle betragtninger omkring havnens drift og fremtid i et notat, som Bådelauget har skrevet op til omtalte temamøde. Klik her.

Orientering fra RBL

Rungsted Bådelaug har begået en orientering om... om havnen og havnebestyrelsen. Det er ganske interessant læsning; Ihverftfald hvis man er sejler på Rungsted Havn.

Udklip fra RBLs orientering

 Hele orienteringen kan ses på Rungsted Bådelaugs hjemmeside. Klik her!

Årsmøde

Rungsted Havns bestyrelse inviterer til Årsmøde på Rungsted Havn den 29. november klokken 1900-2100 på Rungstedgaard.

Mød op, vær med og få indsigt i, hvad bestyrelsen har af planer for vores allesammens kommunale havn.

Årsmødet er een af de gode ting, der kom i stand ved kommunaliseringen af vores havn. Årsmødet er nemlig en ny ting, og det er den eneste gang, hvor Rungsted Havns bestyrelse faktisk står til ansvar overfor deres største aktiv - nemlig brugerne / kunder - dem som betaler op imod 80% af havnens drift.

Da ikke alle har modtaget invitationen, gengives den her:

Vel mødt...

Priser

Nu hvor Rungsted Havn er blevet en kommunal institution, giver det mening at vende priserne en gang mere. Hvad skal det egentlig koste at have bådplads?

Der er mange meninger om dette, og i visse kredse mener man åbenbart, at priserne skal være så høje som muligt. Der er sågar nogen, der har skrevet det i kommentarfeltet på dette indlæg. Noget tilsvarende er skrevet til dette indlæg.  Jeg har valgt ikke at offentliggøre kommentarerne, da begge var anonyme.

Sejlsport er ikke kun for millionærer

Men altså... Der står i havnens vedtægter, at den skal drives efter "Hvile i sig selv"-princippet, og det harmonerer ganske godt med en kommunal institution.

Der er næppe mange, som mener, at priserne på andre kommunale tilbud såsom foldbold, tennis, eller brug af skøjtehal og svømmehal skal være så høje som overhovedet muligt!

Når kommunen således vælger at anlægge sportsfaciliteter, så er det for at give borgerne mulighed for at gøre noget, som de ikke ville kunne gøre hjemme i haven. Stå på skøjter, svømme, sejle, spille bold.

Målet er altså ikke at flå borgerne med højt satte priser. Målet med kommunale sportsfaciliteter er ikke, at de kun skal være for de rigeste; Nej, målet er netop, at de skal være for alle, og derfor skal priserne være så lave som overhovedet muligt.

Det siger egentlig sig selv: Kommunale idrætsanlæg og sportsfaciliteter er åbne for alle og prissat, så alle kan være med.

Man må derfor forvente, at havnebestyrelsen rationaliserer og effektiviserer simpelthen med det formål, at gøre sejlsport mere tilgængeligt og økonomisk overkommeligt.

Hvad skete der egentlig med Rungsted Havn

Dette er bare en lille note om, hvad Rungsted Havn egentlig er blevet til efter hjemtagelsen. Formålet er ikke, at puste til nogen diskussion om ejerskabet; Den sag er lukket og afsluttet.

Nu skal der ses fremad, og spørgsmålet er derfor: Hvad blev egentlig enden på hele det cirkus? Hvor er vi i dag, og hvordan ser fremtiden ud?

Kan hjemtagelsen ligefrem vise sig at være godt nyt?

Den tager vi lige een gang til: Tre år er gået, og vi må konstatere, at havnen ikke ser ud til at have taget skade. Endvidere ser det ud til at hjemtagelsen endda kan have positive effekter. Een af dem er det årlige møde med brugerne. En anden er - måske - en større indflydelse fra brugernes side. En tredje kunne være større gennemsigtighed i beslutningsprocessen i havnen.

Lad os se nærmere på et par facts fra havnens vedtægter:

1. Rungsted Havn ejes 100% af Hørsholm Kommune.
2. Rungsted Havn er en selvforvaltende kommunal enhed under Hørsholm Kommune.
3. Kommunalbestyrelsen har det overordnede ansvar.
4. Kommunalbestyrelsen har vetoret i alle beslutninger.
5. Kommunalbestyrelsen har gennem delegation givet havnebestyrelsen kompetence til at forvalte havnen.
6. Havnebestyrelsen træffer beslutninger ved afsteming. 
7. Når halvdelen af bestyrelsen er til stede, kan der træffes beslutninger.

Det lyder faktisk altsammen fint, kommunalt og endda en lille smule demokratisk.

Delegeringen fra kommunalbestyrelsen fjerner desværre det demokratiske aspekt; Havnebestyrelsen kunne afspejle den politiske scene i Kommunalbestyrelsen, men det gør den ikke. Havnebestyrelsen kunne så i stedet afspejle brugere og betalere af havnen. Det gør den desværre heller ikke. Der er store grupperinger i havnebestyrelsen, som gør at organisationer med adresse udenfor kommunen kan mønstre 6 medlemmer ud af 9. Er rimeligt? Er det i Hørsholm kommunes, borgernes eller sejlernes interesse?

Vi fortsætter:

1. Havnebestyrelsen skal drive havnen efter lovgivningen og indenfor rammerne af kommunalfuldmagten. 
2. Havnebestyrelsen skal følge almindelige principper for offentlig sagsbehandling, herunder regler for inhabilitet, - og havnen skal administreres i overensstemmelse med lighedsprincippet.
3. Havnens økonomi skal hvilke i sig selv, og den skal holdes adskilt fra Hørsholm Kommunes øvrige økonomi.
4. Hørsholm kommune kan yde tilskud, såfremt extraordinære grunde taler for det.

Interessant!

Havnen er simpelthen blevet en del af den offentlige sektor.

Den offentlige sektor bygger på værdier som åbenhed, demokrati, retssikkerhed, integritet, uvildighed, habilitet og loyalitet. Det er godt nyt for havnens brugere.

Administration af havnen skal ske under iagttagelse af kommunalfuldmagten, forvaltningsloven og offentlighedsloven. Sager skal behandles efter almindelige principper for offentlig sagsbehandling, herunder inhabilitet og lighedsprincippet. Igen er det godt nyt for havnens brugere.

Lige nu er det faktisk svært at se, hvad der er skidt...