Om dialogmødet

Det var vel et udmærket dialogmøde om havnens fremtid; Borgmesteren præsenterede sine planer, og temmelig mange fortrinsvis sejlere kommenterede og gav input til fremtiden. Stemningen var intens, og tonen var ordentlig. Det lignede faktisk en slags dialog. Dialogen handlede bare ikke om det, der ligger sejlerne på sinde.

Sejlerne er bekymrede for havnen. Borgmesteren forsikrede igen og igen om, at havnen er kommunens perle, og at han ønsker, at havnen fortsætter som hidtil, men desværre tvinger lovgivningen ham til denne løsning. Det handler om, at kommunen er blevet pålagt at bringe sin bestemmende indflydelse i havnen til ophør.

Kommunens løsning er så, at bruge denne ulovlige bestemmende indflydelse til at øge den bestemmende indflydelse til 100%; Sejlerne mener, at der nok kunne vel findes andre - mindre rabiate - løsninger på dette.

Havnesagen handler om ejerskab og lovlighed af kommunaliseringen. Dagsordenen for  mødet var dog havnens fremtid under forudsætning af, at kommunen kan kommunalisere den. Derfor blev selve havnesagen ikke diskuteret ret meget på mødet, selvom Bådelauget gjorde opmærksom på, at kommunen faktisk ikke ejer en aktie.

Det blev ved dialogen om havnens fremtid, og hvad endte så den dialog med?

Havnens fremtid vil ifølge Borgmesteren blive lagt i hænderne på den nye havnebestyrelse, og det lyder jo fint. Der er kun tre problemer i den skitserede løsning:

1. Alt skal godkendes i kommunen, som sidder med i bestyrelsen med en vetoret.
2. Havnen er forsat ikke sikret imod salg.
3. Kommunen bliver eneejer til en havn, som kommunen ikke har spenderet een krone på.

Konklusionen er altså, at Havnen vil blive ejet og styret af kommunen, og at den ikke bliver  sikret imod salg, fordi det vil politikerne ikke. Dermed er det uafklaret, om havnen fremover skal være en havn for sejlere, - eller om den skal handle mere om natklubber, supermarkeder og kontorlandskaber, men man kan jo sige, at det er op til havnebestyrelsen. Bare den bestemmer noget, som kommunen er enig i.